Når klokken slår 12 i dag på Oslos bastante rådhus, vil der få hundrede meter væk blive blændet op for en længe ventet pressekonference med en dagsorden, som med stor sandsynlighed også får konsekvenser i Danmark.
Et Stortingsudvalg præsenterer en udredning om licensens fremtid, og konklusionen er formentlig, at en egentlig medieskat fremover skal finansiere NRK, den norske pendant til DR.
Forud er gået en lang proces med bred politisk enighed om nødvendigheden af et stærkt NRK som offentligt finansieret internet-, radio- og tv-producent. En enighed, som også de privatejede medier i Norge bakker op.
De norske medier har nemlig lagt stridsøkserne til side, og stik modsat en efterhånden flere år lang skyttegravskrig i Danmark mellem DR og privatejede aktører er skytset i fællesskab rettet mod internationale giganter som Google, Facebook og Netflix.
På dagsordenen i Norge er også tættere og mere samarbejde mellem medierne for bedre at kunne stå distancen i konkurrencen med de globale spillere.
Umiddelbart er der ingen udsigt til et lignende fodslag i Danmark. Og når NRK’s kringkastingssjef, Thor Gjermund Eriksen, lægger øre til den danske debat – som han gjorde for nylig på det bornholmske folkemøde – så undres han over, hvor konfliktfyldt den er:
”Man får ikke de bedste løsninger, hvis man slår hinanden i hovedet med en hammer,” konstaterer Thor Gjermund Eriksen.
Han argumenterer samtidig for mere åbenhed om, hvordan NRK bruger sine penge, og siger, at ”som offentligt finansieret virksomhed må man være den, der står i spidsen for et ligeværdigt samarbejde med de private”.
Men selvom den norske NRK-chefs danske kollega, DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, givetvis vil sige noget lignende, er der afgrundsdyb forskel på, hvordan meldingerne fra de offentligt finansierede mediehuse i Oslo og København bliver modtaget og opfattet.
Organisationen Danske Medier, som repræsenterer privatejede aviser, netmedier og tv-produktionsselskaber, har således for nylig spillet ud med et konkret forslag om at reducere licensen med 25 procent i løbet af fem år.
Håbet er, at en 600 kroner lavere licens vil give omsætning og dermed mere luft i økonomien i de hårdt pressede mediehuse, selvom JP-Politikens direktør, Stig Ørskov, i sin egenskab af formand for Danske Medier har medgivet, at pengene jo kan risikere at havne hos de internationale giganter.
Men selvom medietonen er anderledes hård i Danmark end i Norge, er der håb om, at tavlen kan blive visket ren, når kulturministerens public service-udvalg barsler til efteråret. Og hvad der end sker, når næste medieaftale efterfølgende skal forhandles på plads, vil licensen – ganske som i Norge – komme i spil.
Uanset om DR’s økonomi svækkes eller ej, vil en medieskat være socialt mere retfærdig og ikke mindst give større legitimitet blandt for eksempel studerende på SU, der har svært ved at se logikken i at skulle betale det samme som en topdirektør i Nordea for at have adgang til at høre radio og se tv.
Kurt Strand er journalist og forfatter