Det er en bemærkelsesværdig mekanisme, der finder sted i mediernes verden. Det hele begyndte nytårsnat, da en flok mænd gik amok i Köln og andre europæiske byer og terroriserede, overfaldt og bestjal kvinder på stribe, mens politiet blot så til.
Først efter flere dage slap virkeligheden ud, og endnu længere tid gik der, inden det blev afsløret, at der i høj grad var tale om flygtninge og migranter. Også i Danmark har vi kun gradvist erfaret sandheden, der rummer vigtige principielle dimensioner.
En ting er, at man i et højt udviklet land som Tyskland lyver for sin egen befolkning for at bevare den glade tilgang til indvandring og multikulturel ideologi. Noget andet er, at episoderne nytårsnat opfordrer til en debat om kvindesyn i en grad, som de færreste kan negligere.
TV 2 Nyhederne forsøgte da også i denne weekend at gå forrest ved at lade et par kvinder med kendskab til Mellemøsten sige, at vi er nødt til at erkende, at det i høj grad er kulturelt og religiøst bestemt, hvordan mænd ser på kvinder.
Hvorpå musiker og debattør Henrik Marstal tonede frem med det utrolige udsagn, at begivenheden i Köln ikke adskiller sig nævneværdigt fra, hvad etnisk danske mænd foretager sig rundtomkring i København.
Henrik Marstal ved vist ikke noget særligt om mellemøstlig kultur, men han ved til gengæld en masse om feministisk betontænkning og afvisning af kulturelle forskelle, og han bør mødes af en kritisk spørgeteknik, som journalisten her desværre ikke mestrede.
Sikkert er det dog, at begivenhederne nytårsaften har åbenbaret basale modsætninger.
Den myreflittige Naser Khader (K) har nærmest dagligt i landets aviser understreget det nødvendige i at indse, at det arabiske kvindesyn mange steder er sørgeligt tilbagestående, men man aner muligheden for, at denne indsigt ikke for alvor vil trænge igennem det kor af stemmer, for hvem opfattelsen af mennesket som kun socialt konstrueret er en glødende religion.
Vi står over for et multikulturelt historisk øjeblik, hvor hundredvis af arabiske og afrikanske mænd har hærget kvinder i en efter alt at dømme organiseret aktion, som visse kræfter i Tyskland har forsøgt at skjule.
Meget afhænger af mediernes tilgang til det hele, og derfor skal DR på banen. Der er en fri, europæisk samtale, der skal tages, og det er i høj grad DR's opgave at sørge for, at det kommer til at ske her. Således ventede jeg i spænding på at se, om den i forgårs ville fylde grundigt i magasinet ”21 Søndag”. Det gjorde den ikke.
I stedet fik instruktør Thomas Vinterberg en lang og fyldig reklame for sin nye film om kollektivernes kulørte dage i 1970'erne. Nu venter vi så atter i spænding på at se, om den frie samtale om kvindesyn vil fylde i løbet af de kommende dage, for vi har brug for at føle os nogenlunde forvisset om, at medierne her i landet ønsker at få virkeligheden belyst frem for at skjule den.
Den tyske fortielse fra nytårsnat har mindet os om, hvor uhyggeligt det er, når det er det sidstnævnte, der sker.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist