Gotfredsen: Frelsen findes i Roskilde

Der er stort set ingen muslimer på Nordeuropas største festival. Det kan man se som tegn på, at de stadig har meget at lære om livet i Vesten - men man kan også lade den muslimske skepsis føre til en smule selvransagelse angående vores kulturs udvikling, skriver præst og debattør Sørine Gotfredsen

Som en fast tradition lidt i stil med juleaften fylder Roskilde Festival enormt meget i medierne hvert år den første weekend i juli.
Som en fast tradition lidt i stil med juleaften fylder Roskilde Festival enormt meget i medierne hvert år den første weekend i juli. . Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix.

Som en fast tradition i stil med juleaften fylder Roskilde Festival i medierne hvert år den første weekend i juli. Således også nu, hvor man i onsdags kunne se billederne af den vilde menneskeflok, der styrtede ind på pladsen, da porten blev slået op.

Ikke blot den store festival i Roskilde, men alle festivaler landet over, får opmærksomhed, og samme aften kunne TV 2 meddele, at 150.000 danskere for tiden befinder sig på én af dem. Lidt senere sendte DR 3 direkte fra Roskilde, og det foregik med to unge værter, der denne smukke sommeraften bevægede sig rundt på området og udfoldede det såkaldte lokumssprog, der efterhånden er fast standard, og som sprogprofessor Jørn Lund i P1 torsdag morgen kommenterede.

En dag vil det muligvis være helt normalt at ønske hinanden en skidegod ferie, sagde Jørn Lund med den velkendte sorgløshed, der kendetegner mange sprogeksperters syn på modersmålets udvikling. Angående denne kan man med DR's dækning af Roskilde Festival konstatere, at man for længst er nået en del længere end til at sige ”skidegodt”. Alt imens man denne aften undersøgte, hvordan man mest effektivt på festivalpladsen finder et menneske, man kan dyrke sex med.

Personligt har jeg i flere år undret mig over, at Roskilde Festival virkelig kan fylde så meget i mediebilledet, men i år er der faktisk opstået en interessant vinkel på tingene. Det er nemlig blevet bemærket, at der stort set ikke findes en eneste muslim på festivalen, og en imam udtalte forleden, at nærmest alt ved konceptet frastøder muslimsk mentalitet.

DET ER TANKEVÆKKENDE at bemærke, hvilke aspekter ved vores civilisation der helt får muslimer til at stå af, og her er det sammenblandingen af alkohol, sex og rockmusik, der kendetegner en norm, der ligger den muslimske kultur fjernt.

Det kan man se som tegn på, at muslimerne stadig har meget at lære om livet i Vesten, men man kan også lade den muslimske skepsis føre til en smule selvransagelse angående vores kulturs udvikling.

Jeg har aldrig selv været på Roskilde Festival, det skal siges, men man behøver ikke være specielt sociologisk skarpsindigt anlagt for at regne ud, at festivalen repræsenterer en stor del af den normfri tilgang til tilværelsen, der har fyldt så meget i Vesten siden 1960'erne.

Meget godt illustreret på DR 3, hvor reporteren bad en musiker give en ung pige et godt råd om, hvordan hun kunne finde en kæreste på festivalen. ”Vær dig selv,” lød svaret, der blev gentaget som en hjælpeløs trosbekendelse fra frigørelsens årtier, hvor målet var at finde en dybere mening frigjort fra alt det overleverede.

Vi har stadig ikke i den vestlige verden fundet den mening, og mens vi venter på at få afsløret, om muslimerne en dag vil lade sig opsluge af tilstanden, gør DR 3 sit bedste for at synliggøre dens tomhed.

Det sker med den hektiske tone, der ufrivilligt afslører mennesket som et væsen, der mest af alt frygter at fortabes i kedsomhed. Og som nu lever i håbet om, at frelsen findes bag porten i Roskilde.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist