Fromhed styrker rigerne

FROMHED STYRKER RIGERNE, hedder Christian IVs berømte valgsprog, hvis latinske begyndelsesbogstaver, RFP, af folkeviddet blev udlagt som Riget fattes penge

Per Bucholdt Andreasen, sognepræst og formand for Præsteforeningen. Fotograferet ved Folketingets åbningsgudstjeneste.
Per Bucholdt Andreasen, sognepræst og formand for Præsteforeningen. Fotograferet ved Folketingets åbningsgudstjeneste. Foto: Leif Tuxen.

Såvel den officielle oversættelse som den uofficielle udlægning fandt imidlertid genklang ved gudstjenesten i anledning af Folketingets åbning, som i går blev direkte transmitteret på P1.

Dagens prædikant, Per Bucholdt Andreasen, sognepræst og formand for Den Danske Præsteforening, havde nemlig valgt at forkynde over den berømte tekst fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger: I kan ikke tjene både Gud og mammon, og formaner til først at søge Guds rige, så skal alt andet gives i tilgift.

LÆS OGSÅ: Har Guds ord nogen relevans for danske politikere?

Per Bucholdt Andreasen sagde: Penge eller livet og mente, at der med det alternativ alligevel var mest fremtid i livet. Prædikanten advarede mod at gøre økonomien til ny religion. Pengene skal netop ikke sættes over livet, og Per Bucholdt Andreasen sluttede med den kendte opfordring fra Femte Mosebog: Så vælg da livet (Vel at mærke livet i lydighed mod Gud).

Nu er der mange, som vil sige, at god økonomi styrker rigerne, og det kan ikke nægtes, men det skal så sandelig nægtes, at økonomi som religion skulle være en styrkelse. Det er tværtimod en svækkelse af rang, gudsfornægtelse og menneskesynsforstyrrelse.

Et land er mere end en forretning, og rigdom køber os ikke hjertebånd og ånd. Nej, det gælder virkelig, at fromhed styrker rigerne. Det folk, som hører Guds ord, hører en tale, som både gør ydmyg og stor, som kalder os syndere og tjenere og samtidig børn og elskede. Er der noget, et folk har brug for, er det ydmyg frimodighed. Bedre national hjertestyrkning gives ikke.

I GÅR VAR DET så folkets politiske repræsentanter, som fik ordet at høre, og Gud kun ved, hvor meget, der blev modtaget i tro, men selve begivenheden udtrykker en fornemmelse for grænser. At der på denne dag, hvor Folketinget åbner, og dermed en ny sæson af det parlamentariske magtspil, er andet og mere end menneskers råben og regeren. At end er der en Gud foroven, der råder for Danmarks sag, som det hedder i en kær fædrelandssang.

Bevares, det kan skydes til side og glemmes, det kan gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, men med åbningsgudstjenesten sættes der et fortegn og en grænse for dansk politik.

Det er der også politikere, som aldeles ikke bryder sig om, og for nogle år siden tog SFeren Kamal Qureshi initiativ til et debatarrangement, som lå på samme tid som åbningsgudstjenesten, og sådan kan demokratiet sættes på åndelig skrump.

Det skal ikke tage festglæden ved åbningsgudstjenesten fra nogen sjæl. Det er en smuk vedgåelse af arv og gæld og en klædelig vedkendelse af sandhed og kærlighed. Hvilke frugter det så måtte bære, ved vi ikke, og mammon kan nok forføre mangen en folkevalgt, men nu er det modsagt fra folkestyrets prædikestol.

Han havde ret, gamle Christian Firtal: Fromhed styrker rigerne.