Kommentatorernes Knold og Tot sludrer endeløst for at fremhæve sig selv

Kristiansen og Mogensen er en slags kommentatorpanelets Knold og

Kristiansen og Mogensen er en slags kommentatorpanelets Knold og Tot.

Mogensen og Kristiansen på TV 2 går for at være særligt indsigtsfulde angående det politiske spil, men samtidig udstråler de en stemning af indforståethed og drøm om at være politikernes kammerater lige så meget som deres årvågne udfordrere, skriver Sørine Gotfredsen

Det siges, at danskernes træthed ved politikerne vokser. Det er der nok flere grunde til, men én af dem kunne have at gøre med den gruppe af kommentatorer, der døgnet rundt fastholder en unaturlig stor opmærksomhed på det politiske og interesserer sig mindst lige så meget for intriger som for indhold.

To af disse hedder Peter Mogensen og Michael Kristiansen, og de har med årene fået status som en slags kommentatorpanelets Knold & Tot, der kan sidde og sludre endeløst på TV 2.

”I magtens maskinrum” hedder programmet, hvor de i forgangne weekend kunne konstatere, at deres kollega Henrik Qvortrup fik sat præg på ugen med sin bog om magtkampene hos Socialdemokraterne i Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister.

Bogen er baseret på cirka 100 anonyme kilder, på ren sladder altså, og den er skrevet af en mand, der selv har erklæret, at han ikke interesserer sig for politik som indhold, men kun som drama og magtkamp. Og som i øvrigt i sin tid som chefredaktør for Se & Hør benyttede oplysninger baseret på kendtes kreditkort.

Dette sidste er Mogensen og Kristiansen ikke besmittet af, men de har begge som Henrik Qvortrup en fortid som spindoktor og er åbenlyst lige så fascinerede af positionering og personlige aspekter.

Denne aften tog de på besøg hos justitsminister Søren Pind (V), som de mistænker for hellere at ville være udenrigsminister, og gennemførte et stående interview om politistyrken, hårdere straffe, flygtninge og valget om retsforbehold den 3. december.

Her fornemmede man atter, hvordan Knold & Tot udfylder en mærkelig sammensat rolle. De går for at være særligt indsigtsfulde angående det politiske spil, men samtidig udstråler de en stemning af indforståethed og drøm om at være politikernes kammerater lige så meget som deres årvågne udfordrere.

Man har længe talt om, at politikere og politiske journalister udgør én stor sammenbragt familie, og med Mogensen og Kristiansen aner man netop dette forhold.

De elsker at småsludre om løst og fast fra Christiansborg for at vise, at de kender til livet i kulissen, og de driller hinanden med diverse fejldiagnoser, mens man aner, at det hele primært udgør én stor leg.

Præcis som i tilfældet med Henrik Qvortrup, der trods sine blakkede metoder kan blive ved med at sno sig som en ål i det politiske mediemudder. Og Gud hjælpe mig forleden var tilbage i analytiker-stolen på DR 2 hos ”Jersild uden spin”. Man holder sammen i familien.

Der findes bestemt i dette land seriøse politiske journalister, der stræber efter at analysere, hvad de folkevalgte siger og ikke blot måden, de siger det på, men det er Mogensen, Kristiansen og Qvortrup-typen, der for tiden regerer.

De er selv rundet af det politiske miljø, de holder meget af sladder og kulørte rygter, og de får tilsyneladende en stor del af deres identitet bekræftet ved selv at være i centrum. Jeg tvivler dog på, at de sætter sig særligt sunde fodaftryk, og man venter spændt på den journalist-generation, der vil følge efter.