Var Obama for god til at være sand?

Barack Obama er svær ikke at holde af med sin selvironi og åbenlyse venlighed, og der er noget trist ved at erkende, at han måske netop derfor ikke fremstår som en stærk statsmand. For kan meget sympatiske mennesker for alvor få succes med at lede verden, spørger Sørine Gotfredsen

Samtidig må man også erkende, at nogle af Obamas egne floskler i dag står lidt flove tilbage. ”Vi kan ændre verden!”, råbte han, da han for otte år siden bjergtog millioner, men præsidenten har siden mistet en del autoritet, mener Sørine Gotfredsen.
Samtidig må man også erkende, at nogle af Obamas egne floskler i dag står lidt flove tilbage. ”Vi kan ændre verden!”, råbte han, da han for otte år siden bjergtog millioner, men præsidenten har siden mistet en del autoritet, mener Sørine Gotfredsen. . Foto: Ron Sachs/Consolidated News Photos.

Tiden nærmer sig, hvor vi skal sige farvel til Barack Obama.

Til november er hans otte år lange præsidentperiode udløbet, og vi kan nu begynde at se tilbage på, hvad USA’s første afroamerikanske præsident fik udrettet.

Det kan man for eksempel gøre ved at følge den BBC-serie i fire dele, der indledtes torsdag aften på DR 2. ”Otte år med Obama” gengav her i første afsnit billeder af de euforiske menneskemængder, der i kor råbte: ”Yes we can!”, da Obama trådte frem som en længe ventet frelser.

Der var også noget så rent og idealistisk over ham, at han virkelig lignede én, der stammede fra en anden verden end den strategisk beskidte, men den dengang 47-årige politiker fik svært ved at leve op til de enorme forventninger. Af flere årsager, som tv-dokumentaren her beskriver.

Obama trådte direkte ind i en historisk økonomisk krise, og derudover var det mere kompliceret, end han havde regnet med, at få demokrater og republikanere til at samarbejde. Han er ofte blevet betegnet som lidt naiv og ikke handlekraftig, og Obama er med til at understrege det grumsede forhold mellem smukke intentioner og sammensat virkelighed.

Han er svær ikke at holde af med sin selvironi og åbenlyse venlighed, og der er noget trist ved at erkende, at han måske netop derfor ikke fremstår som en stærk statsmand. For kan meget sympatiske mennesker for alvor få succes med at lede verden?

Tankevækkende blev det i et klip fra et vælgermøde, hvor en fortvivlet kvinde fortæller, at hun er hjemløs og ikke aner sine levende råd. Obama går hen og giver hende et kys på kinden og lover, at hans folk vil tage hånd om sagen – men hvad så med alle de andre tusinder af amerikanere, der er lige så hjemløse, tænker man straks.

Barack Obama har et blødt hjerte, og man tror på hans trang til at udvise barmhjertighed, men det er måske også det personlighedstræk, der har gjort det svært for ham at træffe svære beslutninger i storpolitik. Det har hele vejen igennem været en del af kritikken af Obama, at han har tøvet for meget, når der skulle skæres igennem.

Første afsnit af ”Otte år med Obama” gav desuden et virkelig interessant indblik i forretningsgangen i Det Hvide Hus, og vi hørte om kvalerne med at få en vækstpakke igennem, redde bilindustrien og ikke mindst få lukket Guantanamo-lejren, som Obama lovede, men endnu ikke har fået gennemført.

Midt i en præsidentvalgkamp som den nuværende kommer amerikansk politik nemt til at fremstå som en ophobning af klichéer og patetiske armbevægelser, og det er sundt at blive mindet om det daglige rugbrødsarbejde, der venter, når den sidste konfetti er landet.

Samtidig må man også erkende, at nogle af Obamas egne floskler i dag står lidt flove tilbage. ”Vi kan ændre verden!”, råbte han, da han for otte år siden bjergtog millioner, men præsidenten har siden mistet en del autoritet.

Fra begyndelsen var det oplagt at tænke, at Barack Obama var lidt for god til at være sand, og den erkendelse bliver måske også en del af hans eftermæle.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør