HVAD ER FRELSE? Det var spørgsmålet i påskeudgaven af Religionsrapport på P1. Et, må man sige, særdeles påske- og livsrelevant spørgsmål. Evangeliet fortæller, at det var i påsken, Jesus hengav sig for menneskers frelse, og et menneskeliv er en frelsestrængende størrelse. Der er altid noget, som står i vejen for det gode og sande liv, noget, som amputerer og belaster. Noget, som vi gerne vil være fri af. Det er såre forskelligt, hvad mennesker gerne vil frelses fra, ligesom det er forskelligt, hvem der regnes for frelseren. Det er ikke nogen kompliment at sige: ”Du er så frelst”, på den anden side vil vi helst komme frelst gennem livet og dets kriser. I ”Religionsrapport” fortalte leder ved Center for Samtidsreligion Marie Vejrup Nielsen om frelsen som Guds indgriben og frelsen som et moderne selvhjælpsprojekt. Eksempelvis kan sundhedsforståelsen antage religiøs karakter, hvor det drejer sig om at frelses fra fedme og sygdom gennem sveddryppende anstrengelser måske under vejledning fra en hyrde/en pastor i form af en træner eller en sundhedsguru.
”Religionsrapport” bød også på et indslag med skuespilleren Christian Gade Bjerrum, der netop i denne tid optræder med en noget anderledes påskeperformance, der har titlen ”A Saviour is present” (En frelser er til stede). Det lyder jo ganske løfterigt, dog kunne Christian Gade Bjerrum ikke byde på guddommeligt nærvær, men derimod sig eget. Frelseren var nemlig ham selv. Christian Gade Bjerrum betonede, at der netop var tale om en frelser, ikke frelseren. Andre kunne såmænd gøre ham kunsten efter, men Christian Gade Bjerrum mente nok at have frelserpotentiale. Han havde gjort sig både tanker og erfaringer om verdens tilstand og havde blandt andet talt til 80.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads.
Den moderne frelser er øjensynligt mere til performance end passion. Som forberedelse til sin performance havde Christian Gade Bjerrum foretaget en del interviews med folk for at høre deres bud på frelsen. Han havde også talt med nogle kristne, som hævdede arvesynden, men den var en kedelig begrænsning af det frie menneskeliv. Det kan Christian Gade Bjerrum have ret i, men der er dog intet, som tyder på, at vi er kommet fri af arven. Tværtimod føres den videre med betragtelig ildhu.
Folkekirkepræsten Asser Skude gav også sit besyv med og understregede, at frelse er knyttet til Gud, men anerkendte alligevel Christian Gade Bjerrums opfordring til at tage ansvar og gøre en forskel. Ja, ja, tænkte Deres gammeltroende mediekommentator, men er frelse ikke mere end lappeløsninger og selvforbedringer?
Vi kan frelse hist og her, ud af denne eller hin nød og fare, men vi kan ikke frelse verden og mennesker fra alt, der ødelægger og forkrøbler. Hvordan skal vi kunne frelse os fra os?
Må jeg anbefale en gang påskeperfomance i sognekirken? Måske ejer præsten ikke skuespillertalent, men hvor ordet forkyndes, og sakramenterne forvaltes, kan der i sandhed siges: ”The Saviour is present” (Frelseren er til stede).
Glædelig påske!
Jesper Bacher er sognepræst