Vis mig dine fire sidste sms'er?
De sidste fire, du har ringet til?
Og de sidste fire billeder, du har taget?
En ivrig sælger ved en kaffevogn i København forsøgte i DR 1-forbrugerprogrammet ”Kontant” torsdag aften at få sine kunder til at dele deres privatliv.
De fleste vægrede sig eller sagde nej, men enkelte gav efter, da de fik at vide, at de ville få ”bedre service” ved kaffevognen, hvis de afleverede de ønskede oplysninger.
Stor var overraskelsen, da det viste sig, at det hele foregik med skjult kamera.
Og at de ønskede oplysninger blot modsvarede dem, som især Facebook tapper - endda med brugernes godkendelse. Foreholdt den oplysning lød det fra en af de kaffetørstige, at ”det jo ikke er optimalt, at man ikke har et privatliv”.
Manglen på privatliv har været gennemgående i en række udsendelser i ugens løb, hvor DR har rettet søgelyset mod den omfattende overvågning, vi alle - frivilligt eller ufrivilligt - er udsat for med vores omfattende brug af smartphones, computere og dankortterminaler.
OVERVÅGNINGSTEMAET begyndte i ”21 Søndag” med et tankevækkende indslag, hvor en af DR Nyheders reportere via en række frit tilgængelige computerprogrammer overvågede en P3-kollegas færden ned til mindste detalje.
Den overvågede havde forinden sagt ja til at blive ”tracket” via sine digitale spor, men det kom tydeligvis bag på ham, da nyhedsreporteren ringede på hans dør på en hemmelig adresse i København.
Og han måtte erkende, at han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvordan brug af telefon og computer forvandlede hans liv til en pivåben bog.
I samme indslag oplevede et par studerende at blive tiltalt med navn af en for dem ukendt person, der tilmed kunne tilføje detaljer om en kærestes hjemkomst fra en længere rejse nogle dage senere i Kastrup Lufthavn.
Især opdateringer på sociale medier som Instagram, Twitter og Facebook viste sig egnede til at skaffe viden om brugernes identiteter og handlinger.
DE FØLGENDE DAGE bidrog flere udsendelser med historier om, hvordan der verden over handles med oplysninger om forbrugeradfærd, interesser og sågar graviditeter. Alt sammen baseret på digitale fodaftryk i form af ”cookies”, der lejrer sig i den enkelte computer, og som efterfølgende kan bruges til indsamling af dybt personlige oplysninger.
Den helt store indsamler viste sig i DR-temaet ikke overraskende at være den amerikanske efterretningstjeneste NSA; næsten tre timers dokumentar tirsdag, onsdag og torsdag kortlagde nogle af whistleblower Edward Snowdens afsløringer af blandt andet det tætte samarbejde mellem den amerikanske stat og computergiganterne i Silicon Valley.
Om nogle efterfølgende har tænkt ”det vil jeg ikke finde mig i; jeg melder mig ud”, er det forståeligt.
Men realistisk er det nok ikke i et moderne liv, hvor en lang række gøremål er betinget af det digitale samfunds mange dingenoter.
Til gengæld er det svært ikke at spekulere over, hvad George Orwell ville have tænkt, om han levede i dag.
Hans fremtidsroman ”1984” fra 1949 om det gennemkontrollerede Big Brother-samfund synes for længst gjort til virkelighed.
Kurt Strand er forfatter og journalist