Ild i vuggen - et år efter angrebet i København

Man kunne ikke frigøre sig fra, at Danmarks rolle som pusling-land stadig spøgte, da DR 2 undersøgte myndighedernes håndtering af terrorangrebet i København, som denne weekend runder sit første år

Hvordan kunne Omar el-Hussein slippe afsted med først at skyde Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro og så senere skyde vagten Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade? Jeg spørger bare, skriver Jesper Bacher.
Hvordan kunne Omar el-Hussein slippe afsted med først at skyde Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro og så senere skyde vagten Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade? Jeg spørger bare, skriver Jesper Bacher. .

”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Jeppe Aakjærs ord i digtet ”Som dybest brønd gi'r altid klarest vand” er ofte nok citeret.

Digtet er fra 1916, hvor Danmark var neutralt, mens Første Verdenskrig hærgede på det europæiske kontinent og i andre verdensdele. Vi slap som bekendt ikke så let gennem den næste verdenskrig og måtte også vælge side under den kolde krig. Ikke desto mindre var der stadig noget pusling-land over Danmark. Verdens ufred nåede ikke rigtig vores kyster. Der kom højst små skvulp. Vi stod ligesom udenfor og på afstand af de store konflikter og trusler.

Jo, jo, vi var med i Nato, men der måtte ikke komme atomvåben på dansk jord, og vi kom med fodnoter, når vores allierede kaldte til sammenhold og solidaritet. Som Shu-bi-dua sang det:

”Der findes andre men'sker end dem, der er danske / de bor i huler og slås hele dagen / Det har vi li' godt aldrig nogensinde gjort / De varme lande er noget lort!”

Man kunne ikke frigøre sig fra, at pusling-landet stadig spøgte, da DR 2's ”Detektor Special” undersøgte myndighedernes håndtering af terrorangrebet i København, som denne weekend runder sit første år. To mennesker blev dræbt. Terroristen Omar el-Hussein ramte plet, men det gjorde politiet først i tredje omgang, da de fældede gerningsmanden på Nørrebro. Politiets evaluering har også betonet behovet for opgradering af skydefærdighederne, men repræsentanten for Rigspolitiet gjorde en temmelig ynkelig og udenomssnakkende figur, da han hævdede, at de generelle skydefærdigheder var gode, men ikke mente sig i stand til at vurdere politiindsatsen under terrorangrebet.

Nu er det sådan, at det generelle niveau afslører sig i de konkrete tilfælde. Ja, det er faktisk tilfældenes natur, at de netop er konkrete. Bedre gik det ikke, da han betonede, at politiet skam var terrorberedt, men det tidligere niveau var tilpasset det trusselsbillede, man havde før terrorangrebet i København. Jamen, så passede billedet åbenbart ikke med virkeligheden.

For en enfoldig lægmand udi terrorbekæmpelse må det også henstå som en uløst gåde, hvordan Omar el-Hussein kunne slippe afsted med at skyde Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro klokken 15.31 og så skyde vagten Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade klokken 00.50, hvor han kun blev konfronteret af to politifolk, som han hurtigt gjorde ukampdygtige.

Jeg mener, hvis der kommer et angreb på et møde med en livstruet Muhammed-tegner i skikkelse af svenske Lars Vilks, skal man ikke være Sherlock Holmes for at tænke, at det nok er en islamist, som står bag. Og hvem hader islamisterne lige så meget som friheden? Jo, de hader jøderne med samme hellige ild. Ikke just en velbevaret hemmelighed, så hvorfor i al verden lagde politiet ikke en jernring omkring synagogen hurtigst muligt efter angrebet på Krudttønden? Jeg spørger bare.

”Detektor” spurgte også, men svarene lod noget tilbage at ønske. Sikkert er det, at ilden er nået pusling-landets vugge.

Jesper Bacher er sognepræst