Inger Støjberg fik ikke det afgørende spørgsmål

Det kan vel ikke udelukkes, at en fælleseuropæisk politik vil være en fordel for et lille land, der gerne vil have færre flygtninge, skriver journalist Kurt Strand i sin mediekommentar

Integrationsminister Inger Støjberg (V) deltog i "21Søndags" indslag om den europæiske flygtningekrise. -
Integrationsminister Inger Støjberg (V) deltog i "21Søndags" indslag om den europæiske flygtningekrise. - . Foto: Nikolai Linares.

Desperationen lyste ud af billederne fra den tætpakkede banegård i Budapest, hvor flygtninge fra landene omkring og syd for Middelhavet forsøger at komme med tog videre til det forjættede Tyskland, hvor alle kan regne med at få deres asylansøgninger behandlet.

Billederne indgik i et indslag i ”21 Søndag” på DR1, som med god grund havde gjort det for tiden voldsomme pres på Europa til tophistorie. I indslaget medvirkede blandt andre en yngre kvinde, som forsøgte at overbevise en bistert udseende ungarsk politibetjent om, at hun skulle med toget, fordi hendes mand allerede var kommet til Tyskland.

Men hverken det argument eller en billet til 100 euro gav adgang til perron 7 og 8, hvorfra togene med kurs mod den tyske asylbehandling afgår.

Og medmindre det via smarte aflednings-manøvrer, livsfarlige spring eller andre påfund lykkes kvinden at komme med toget fra Budapest, bliver banegården for hende som for mange andre ende-station for drømmen om et bedre liv.

Budapest-indslaget i ”21 Søndag” blev indledt med en konstatering af, at ”dag for dag forværres den europæiske flygtningekrise, og ingen aner, hvad vi stiller op”. Og det blev rundet af med et interview med Venstre-regeringens integrationsminister, Inger Støjberg, som blev spurgt til behovet for at lave en fælleseuropæisk løsning.

Men Støjberg så ikke noget behov for en fælles løsning:

”Jeg synes stadig, at vi skal stå udenfor,” svarede hun med henvisning til, at Danmark ved folkeafstemningen den 3. december med stor sandsynlighed stemmer for at afskaffe det nuværende retsforbehold og erstatte det med en såkaldt tilvalgsordning, der ikke vil omfatte deltagelse i EU's asyl- og indvandringspolitik. At dette fravalg er det politisk mest gangbare, er der næppe tvivl om. Men samtidig vidner billederne fra banegården i Budapest, fra det ungarske pigtrådshegn og fra de synkende plimsollere i Middelhavet om, at der vel mere end nogensinde er brug for netop fælles løsninger. Det havde derfor været interessant, om den danske minister var blevet spurgt til pointerne i et debatindlæg af den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, og udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, bragt i en række europæiske og amerikanske medier i den seneste uges tid. I indlægget, som også blev bragt i Politiken i søndags, argumenterer de to tyske politikere for ”en fælleseuropæisk asyl-, flygtninge- og indvandringspolitik med udgangspunkt i solidaritetsprincippet og medmenneskelighed”. I alt 10 punkter remses op, blandt dem et krav om, at ”flygtninge skal distribueres rimeligt i hele Europa”.

Sker det ikke, vil den tyske asylbehandling formentlig blive stoppet - og hvis en enkelt, to eller flere flygtninge herefter skulle få øje på Danmark, vil det ikke være særligt overraskende.

Og fordi Danmark i forvejen - som Inger Støjberg gjorde opmærksom på i interviewet søndag aften - sidste år modtog næstflest syrere i forhold til vores indbyggertal, så kan det vel ikke udelukkes, at en fælleseuropæisk politik vil være en fordel for et lille land, der gerne vil have færre flygtninge?

Kurt Strand er journalist og forfatter