Vi glemmer massakren i Baga

Baga har været udsat for den islamistiske militante gruppe Boko Harams hidtil største massakre

En kvinde går igennem Baga med et barn på armen. Billedet er fra 2013, hvor Boko Haram også angreb landsbyen. Det frygtes, at op mod 2000 personer blev dræbt under angrebene i denne måned. Foto: AFP PHOTO / STRINGER
En kvinde går igennem Baga med et barn på armen. Billedet er fra 2013, hvor Boko Haram også angreb landsbyen. Det frygtes, at op mod 2000 personer blev dræbt under angrebene i denne måned. Foto: AFP PHOTO / STRINGER.

Jeg er Baga.

Denne udtalelse kræver nok en forklaring.

Baga er en by i det nordlige Nigeria med 10.000 indbyggere. Jeg havde aldrig hørt om byen indtil for ganske nylig, og da det endelig skete, var anledningen såre tragisk.

Fra og med sidste weekend har Baga nemlig været udsat for den islamistiske militante gruppe Boko Harams hidtil største massakre. En repræsentant for lokalregeringen siger, at flygtende beboere beretter, at byen ”ikke eksisterer mere”, og det frygtes, at op mod 2000 personer er dræbt under angrebene.

Mens Bagas borgere blev slagtet af Boko Haram, dræbte deres franske åndsfæller 17 mennesker i og omkring Paris, og man må nok sige, at den sidste udåd mediemæssigt overskyggede den første. Præsident Francois Hollande udråbte Paris som verdens hovedstad sidste søndag, hvor millionmarchen for ytringsfriheden fandt sted.

Baga er der ingen, som kalder hovedstad, og så vidt vides, er resterne stadig i barbarernes vold. Jorden rundt siges der i solidaritet med avisen Charlie Hedbo: ”Jeg er Charlie”, men i solidaritet med byen Baga, kan der med samme ret siges: ”Jeg er Baga”.

”Religionsrapport” på P1 prøvede tirsdag at rette lidt op på misforholdet og viede udsendelsen til den islamistiske Boko Haram-bevægelse og dens hærgen i Nigeria. Igennem flere år har Boko Haram ført en blodig og nådesløs krig mod de kristne og det muslimske flertal, som ikke antager deres bud på islamisk ortodoksi.

”Fremover vil drab, nedslagtning, ødelæggelse og bombning være vores religiøse pligt, uanset hvor vi invaderer,” lyder ordene fra en leder, og Boko Haram lever trofast op til den skændige hensigtserklæring.

”Religionsrapport” er intelligent nok til at tage religion alvorlig, og i stedet for at afskrive religion som bevæggrund, blev der spurgt til teologien bag forbrydelserne. Som værten Lisbeth Brocelius Meléndez sagde det, kunne man let opfatte Boko Haram som en flok vanvittige forbrydere, men lederne var langtfra teologiske analfabeter.

Niels Kastfelt, lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, var i studiet for at fortælle Boko Harams historie. Det gjorde han med indsigt og behagelig radiostemme. Det viste sig, at Boko Haram udsprang af en islamisk lærdomstradition, hjembragt af nigerianere, der havde gjort deres studier i Saudi-Arabien.

Der var betragtelig uenighed om, hvordan man skulle hævde den sande islam, og nogle forholdt sig ret pragmatisk til vestlig indflydelse. Ordene Boko Haram betyder imidlertid ”Vestlig uddannelse er forbudt”, og som tiden gik, blev der sat våbenmagt bag navnet.

Det har allerede kostet mange mennesker livet, men Niels Kastfelt mente, at Nigeria ikke skulle regne med større hjælp i kampen mod Boko Haram, før der var flere vesterlændinge blandt ofrene.

Ja, 2015 er begyndt med religiøst begrundet vold, og det er mere politisk korrekt end nøgtern tale fuldstændig at frikende religion, in casu islam.

Lidenskab kan blive til fanatisme, og hellige skrifter har sprængkraft både på den ene og den anden måde. Religion er kommet for at blive, men religion er meget andet end harmløs spiritualitet.

Jesper Bacher er sognepræst