Julekalender er en besynderlig blanding af engledyrkelse, buddhisme og science fiction

TV 2's julekalender ”Juleønsket” udviser en besynderlig religiøs forvirring eller sammenblanding. Jeg tror aldrig, jeg har set magen til synkretistisk julekalender, skriver Jesper Bacher

Problemenglen Rafi skal lære disciplin og medfølelse, før han kan få sin englestyrke og vinger i TV 2's julekalender, som er en blanding af engledyrkelse, buddhisme og science fiction.
Problemenglen Rafi skal lære disciplin og medfølelse, før han kan få sin englestyrke og vinger i TV 2's julekalender, som er en blanding af engledyrkelse, buddhisme og science fiction. . Foto: TV 2.

Så blev det endelig december. Julemåneden tog sin begyndelse, og julekalenderne blev åbnet såvel på børneværelser som på tv-kanaler. Egentlig er det upræcist at tale om en julekalender, for det er ret beset advent indtil den 25. december, og i Tyskland hedder det også en adventskalender.

Men i tirsdags løb julekalenderne traditionen tro over skærmen. På DR 1 var der tale om en genudsendelse i form af ”Absalons hemmelighed”, mens TV 2 viste den nyproducerede ”Juleønsket”. Husets datter, som ellers er blevet gymnasiast, mente sig ikke for gammel til en familiejulekalender, så det fædrene ophav gjorde hende selskab for at besigtige TV 2's nye julebud.

Julen er børnenes fest, og disse serier er juleformidling i børnehøjde. Det er således ikke uinteressant, hvad de fortæller tiden i lyset af den gamle højtid.

”Juleønsket” bød på søde og kønne børn, hjerteflettende forældre, friske skolelærere, forskellige kategorier af engle og selvfølgelig en jul i fare.

Pigen Julie ønsker sig nemlig brændende at fejre jul med hele familien, men halvsøsteren vil fejre jul hos sin mor, og forældrene nødes til at arbejde juleaften som henholdsvis læge og Falck-mand. Også julekalenderen er et tidens tegn, hvor arbejdet flyder over, og børn ikke bor sammen med begge forældre. Men selvfølgelig skal julen nok blive reddet. En julekalender er dømt til at ende godt.

”Juleønsket” udviste imidlertid også en besynderlig religiøs forvirring eller sammenblanding. Jeg tror aldrig, jeg har set magen til synkretistisk julekalender.

Man kan ikke forvente, at julekalenderen skal være den rene konfirmandundervisning, men ligefrem at konstruere sit eget religiøse univers er mere julefordunklende end julehævdende.

Tag nu englene. Nogle hed Uriel og Rafael, som de traditionelle ærkeengle, men englene skulle fortjene deres vinger ved gode gerninger. Det må næsten komme fra juleklassikeren ”Det er herligt at leve” med James Stewart, hvor englen Clarence får sine vinger ved at hjælpe den fortvivlede forretningsmand George Bailey.

Englene omtales som menneskenes beskyttere og hjælpere, men de opererer åbenbart helt uden Gud. ”Velkommen igen, Guds engle små” hedder en kær julesalme, men i ”Juleønsket”, er englene de store og Gud for lille til at nævnes.

Julies storesøster Mie er i øvrigt interesseret i buddhismen. I en grad så hun sætter røgelsespinde ved sin Buddha-figur. Som hun forklarer sin lillesøster: ”Jeg bliver nødt til at lave det her tempelhalløj. Det skal man have for at være buddhist.”

Mie lærer ydermere Julie at chante. Noget storesøsteren fremstiller som en buddhistisk bønsform, der letter opfyldesen af ønsker ved at sige dem højt.

Da Julie senere chanter i en nedlagt grillbar, går bønnen direkte til englene. Og de angeliske væsener siger: ”Gå med styrken.” Det minder unægteligt om Jediridderne fra Star Wars-filmene, som siger: ”May the force be with you” (Må styrken være med dig).

En blanding af engledyrkelse, buddhisme og science fiction. ”Juleønsket” er ikke just, hvad man kunne ønske sig af en dansk julekalender.

Jesper Bacher er sognepræst