Kommunalt berufsverbot?

Den frie debat og friheden til forskellighed skal fastholdes, mener Jesper Bacher.

Kan man ikke være både stærkt islamkritisk og en god skolepsykolog? Skal stifteren af den danske Pegida-bevægelse, Nicolai Sennels, fyres fra sit kommunale job? Det var diskussionen i ”Deadline” tirsdag aften.
Kan man ikke være både stærkt islamkritisk og en god skolepsykolog? Skal stifteren af den danske Pegida-bevægelse, Nicolai Sennels, fyres fra sit kommunale job? Det var diskussionen i ”Deadline” tirsdag aften. .

MENS KYNDELMISSE slog sin knude, og landet blev hvidt, var der mulighed for at følge en interessant debat på ”Deadline”. En debat om demokratisk hjerteblod og ytringsfrihed, om retten til at mene noget kontroversielt, selvom man er offentligt ansat.

Sagen er den, at visse kommunalpolitikere og fagforeningsfolk kræver stifteren af den danske Pegida-bevægelse, Nicolai Sennels, afskediget fra sin stilling som skolepsykolog i Københavns Kommune. Sennels skulle have udtalt, at muslimer er genetisk disponeret for vold og vrede. Et citat, som senere er blevet dementeret, men det har tidligere kostet Sennels jobbet i samme kommune at tale mod islams voldskultur.

Nu er der som bekendt forskel på genetik og kultur. Genetik er skæbne, kultur er valg, men det er næppe godt for arvemassen med for mange fætter-kusine-ægteskaber, uanset hvilken religion man bekender sig til.

Man kan være enig eller uenig med Nicolai Sennels, men spørgsmålet er, om hans holdninger er uforenelige med at være en god skolepsykolog. Skal man have de rigtige politiske holdninger for at være offentligt ansat i Danmark?

Ja, det skal man vel i nogen grad. Man kan selvfølgelig ikke undsige grundlaget for sin stilling, udgøre en sikkerhedsrisiko eller udtrykke forståelse for kriminelle handlinger som den sjællandske psykolog, der for år tilbage mente, at pædofile forhold var legitime kærlighedsforhold.

Hvis nu Nicolai Sennels havde sagt noget lignende eller havde erklæret psykologien for en ubrugelig pseudovidenskab, havde han selvfølgelig undergravet sin troværdighed. Men kan man ikke være stærkt islamkritisk og give muslimer en god behandling som skolepsykolog? Kan man ikke være leninist og venstrefløjsaktivist og stadig hævde den pædagogiske faglighed i forhold til højreorienterede borgere?

DET SIDSTE ER IKKE et tænkt eksempel, for Jan Hoby, næstformand i Lands-foreningen af Socialpædagoger, som i Deadline-studiet plæderede for Nicolai Sennels' afskedigelse, nærer øjensynligt en vis beundring for netop Lenin. På hans kontor hænger ligefrem et billede af sovjetkommunismens gamle førstemand.

Pudsigt nok sammenlignede filosof-fen Bertrand Russell i sin tid kommunismen eller bolsjevismen under Lenin med islam efter at have besøgt Jan Hobys forbillede i Kreml. Samme Hoby har i øvrigt protesteret mod en pædagogfyring for obskønt sprog, men frisindet omfatter åbenbart ikke islamkritikere.

Den konservative Rasmus Jarlov udgjorde den anden part i diskussionen og mente, at så længe der ikke var dokumentation for tjenstlige forsømmelser, burde Nicolai Sennels ikke fyres. Rasmus Jarlov var på mange måder uenig med Nicolai Sennels, men han fastholdt, at politiske holdninger ikke skulle koste levebrødet.

En god debat med en skarp Niels Krause-Kjær som studievært. Frihed er det bedste guld, og ”Deadline” er værd at følge. Havde Lenin nok tilhængere i Danmark, kunne fjernsynet hurtigt blive en meget kedelig affære, og den frie debat afgå ved en pludselig død.

Jesper Bacher er sognepræst