Det var lidt af et drama, DR leverede mandag aften med ”DR 1 Dokumentaren: ”Løgn eller chikane i Mariager”. Den handlede om sagen fra 2014 i Mariager, hvor et lesbisk par hævdede at være blevet udsat for chikane i form af blandt andet ondskabsfulde breve og trusler fremsat midt om natten af en mand i haven.
Carsten Anhøj, som har forbindelse til den lokale frikirke, der er imod vielse af homoseksuelle, blev sigtet, efter at sagens krænkede hovedperson - Tulle Krøyer - havde identificeret ham som denne mand. Og folk strømmede til byen med regnbueflag og hele arsenalet af mangfoldighedsparoler, hvormed scenen var sat.
En kristen fanatiker havde chikaneret et lesbisk par, og meget bedre bliver det ikke i en minoritetsglad krænkelseskultur.
Imidlertid har DR undersøgt sagen nærmere, og det viser sig, at meget ikke stemmer. Ud over Tulle Krøyers udpegning af Carsten Anhøj, er der intet, der kan forbindes med ham som gerningsmand, og ikke blot har Krøyer løjet angående detaljer under forløbet med identifikationen. Hun har løjet tidligere i livet og levet med forskellige identiteter, inden hun blev til Tulle Krøyer i Mariager.
På den baggrund udviklede dokumentaren sig næsten til en gyser, da Krøyer blev konfronteret med fortidens løgne og erkendte, at det handlede om et basalt behov for at være interessant for andre. Hun fastholdt dog, at chikanen havde fundet sted, men man sad unægtelig tilbage med en vis tvivl.
Dermed har DR vendt på og ned på en sag, der er blevet dækket massivt, og som hele vejen er blevet fremstillet som et indiskutabelt overgreb på uskyldige. Hvilket har sat velkendte mekanismer i gang.
Når der råbes ”diskrimination”, begynder organisationer og politikere nærmest at slås om at gå forrest i tolerancens optog, og når der findes en religiøs - tilmed en kristen - overtone, bliver sagen helt særlig.
Den er med andre ord fyldt med så store mængder af politisk korrekt stof, at selv politiet synes at have taget lidt for meget for givet, og Carsten Anhøj har nu været sigtet i et år og tre måneder.
Der vil utvivlsomt opstå juridiske diskussioner angående DR's håndtering af en sag, der endnu ikke er afsluttet, og hvor journalist Søren Slumstrup virkelig udfoldede sig som privatdetektiv.
Men det ændrer ikke ved, at man må forundres over alle de detaljer, som politiet ikke for længst har reageret på. DR var med til at holde mikrofonen for Tulle Krøyer, da hun i sin tid fortalte sin historie, og nu er det DR, der forsøger med et mere kritisk blik at se på det hele én gang til.
Det tjener kanalen til ære, og man kan fastslå, at der er kommet en gedigen lærestreg ud af det. Den er rettet mod de overivrige krænkelsesdyrkere, der prompte styrtede til Mariager med deres bannere og humanistiske remser uden at kende tilstrækkeligt til sagens kerne.
Og den er rettet mod enhver, der trænger til at blive mindet om, at virkeligheden ikke nødvendigvis er, hvad den ved første øjekast synes at være. Den påmindelse kan vi ikke få tit nok.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist