mediekommentar
MAN SKAL DYRKE SIN HAVE. Det er konklusionen i Voltaires berømte fortælling Candide, hvor figuren Candide opgiver troen på, at vi lever i den bedste af alle verdener. Den naive optimisme holder ikke, men i den grumme verden kan man vende sig til det nære. Man skal dyrke sin have.
Man skal dyrke sin have, og det gør Frank Erichsen, alias Bonderøven, blandt meget andet. Denne smilende gør-det-meste-selv-mand er blevet et kendt medieansigt, og for første gang så undertegnede i torsdags et afsnit af Bonderøven på DR 1 fra ende til anden. Hvad giver de seertal, som berettiger til en plads klokken 20?
Ja, det er selvfølgelig hyggeligt at få et kig ind i Bonderøvens idylliske lilleverden, og som håbløst fummelfingret tager jeg hatten af for mandens praktiske håndelag. Men vi var nu ikke kommet langt i udsendelsen, før jeg den blev mig noget stillestående.
Frank Erichsen går og småsnakker og griner ad sine egne kommentarer, og det er da udmærket, at han tilstræber en høj grad af selvforsyning, men det ligger ærligt talt fjernt fra de flestes evner og muligheder.
Frank Erichsen har en ambition om enkelhed, men det er nu ikke slet ikke så enkelt. Det koster i hvert fald en del besvær at realisere idealet, og hen ad vejen må der indgås visse kompromiser.
Frank Erichsen er ingen maskinstormer, som afværger al moderne teknologi, men han er meget optaget af gamle håndværksteknikker og landmandsskab. Nu er det længe siden, men end det gemmes i mit sind/ hvordan i barndomstiden den kære rug kom ind, skriver Jeppe Aakjær i sin smukke høstsang. Bonderøven puster liv i de gamle minder.
ER SERIENS POPULARITET et tidens tegn? De klassiske utopier er lagt i mølposen, men de små og overskuelige livsstilseksperimenter er anderledes tiltrækkende og god underholdning. Får vi ikke paradis på jord, det klasseløse samfund og retfærdighed for alle undertrykte, kan vi se Frank Erichsen bygge sit eget Arkadien på Kastanjegården.
Der er bestemt ingen grund til at begræde, at gamle utopier har mistet deres glans. Babelstårne er halsløst byggeri, men man kan altså gå i frø af at se på folk, som bare dyrker deres have og egen parcel. Nogle vil sige, at Frank Erichsen viser vej til større bæredygtighed i en tid, hvor jordens ressourcer er under stærkt pres, men lad os nu lære at sortere vores affald, før vi vender om ikke tilbage til naturen, så til jorden, kålgården og udstrakt selvbyggeri.
Vi er dog også blevet et rigt og effektivt samfund i kraft af en arbejdsdeling, hvor alle ikke laver alt, men forhåbentlig det, de er bedst til. Bevares, man kan altid lære mere og nyt, men der er alligevel en vis visdom i det gamle ord om, at skomageren skal blive ved sin læst.
Bonderøven er meget uskyldig, men så vidt jeg har set uden megen dybde og perspektiv. Man skal dyrke sin have, men hvor mange aftener skal det gøres i den bedste sendetid på licenskanalen?
Jesper Bacher er sognepræst