”NATURSYN” ER ET prisværdigt P1-program.
Tilrettelægger Dorthe Chakravarty og vært Dorte Dalgaard sørger altid for at få pointeret, at natursyn og menneskesyn hænger nøje sammen. I sidste uge var emnet det fælles projekt, som Landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening allerede i nogen tid har haft gang i under titlen ”Giftfri Have”.
Omkring 9000 haver har indtil videre tilmeldt sig det sympatiske initiativ. Selvom haveejerne herhjemme kun står for halvanden procent af den samlede anvendelse af pesticider, så er det af største betydning, at så mange som muligt mobiliseres i et forsvar for parcelhusgrundenes ”øer af liv”, som de økologiske haver blev kaldt.
DET ER JO SELVE LIVSGRUNDLAGET, det drejer sig om.
Det er af største betydning, at fødekæderne ikke brydes. Bier, fluer, biller og orme sørger for naturens omsætning: nedbrydning og opbygning af afbalancerede forløb af livs- og dødsprocesser. Blomsterne skal bestøves, fuglene skal kunne fodre deres unger. Kompostbunkerne skal plejes.
Og så er der vores uvurderlige grundvand. At have rent drikkevand er en slags fælles livsforsikring. Som det gælder for naturens kreds- og vandløb, sådan også for menneskers sameksistens. Mennesker kan ses som besværligt ukrudt, der skal sprøjtes, eller som smukke, vilde blomster, der skal påskønnes fordomsfrit, med økologisk sans og taknemmelig glæde.
Elendighederne trives, hvor monokulturers grådighed og ensartethed hersker. Velorganiserede samfund er som velplejede haver afhængige af, at vækstlaget vedligeholdes i respekt for det natur- og menneskesyn, der bygger på indsigt i mangfoldighedens brogede frugtsommelighed. Ungdommen er det vækstlag, der over alt skal sikres bedst tænkelige udfoldelsesmuligheder.
ENHVER FORM FOR ENSRETNING giver rødder til alt ondt.
Det handler denne uges udgave af P1’s ”Natursyn” om. Det sker under den næsten bibelsk appellerende titel ”Fortidens korn er fremtidens brød”. Nordisk Kornnetværk har holdt møde om, hvordan gammelt korn kan blive kimen til intet mindre end en mangfoldighedernes kornrevolution.
Der er høstet rige erfaringer, som viser, at økologisk dyrkede marker giver større biodiversitet og øgede næringskvaliteter. Gamle kornsorter er på længere sigt mere modstandsdygtige end de moderne sorter, som på kort sigt nok kan give et stort og ensartet udbytte, fordi de tåler at blive gødet og sprøjtet intensivt, men som på længere sigt ikke er stabile.
Flere og flere opdager, at mel af urhvedesorter som enkorn, spelt, emmer og ølandshvede med den rette, tillærte håndtering i individuelt valgte blandinger giver bedre brød. Som det blev sagt: ”For at skabe nyt må man tage meget med fra fortiden.”
Højere nærings- og mineralindhold fremmes af længere rødder og tilsvarende strå. Det sidste er imidlertid problematisk for de store høstmaskiner.
Men spørgsmålet er så: Skal vores korn tilpasses menneskene eller maskinerne?
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder