Når en frokostbøvs sætter dagsordenen

Forargelsen over udsigt til lønstigninger blandt landets politikere var så stor, at ingen rigtig ville ...

Forargelsen over udsigt til lønstigninger blandt landets politikere var så stor, at ingen rigtig ville høre på den lidt mere nuancerede historie om et nulspil med lønstigning og pensionsnedsættelse, som kommissionsformand Michael Christiansen forsøgte at gøre opmærksom på. - Foto: Paw Gissel

Når en overskrift sætter dagsordenen, forsvinder nuancerne, den sunde fornuft og politisk mod til at have selvstændige holdninger uden smålig skelen til folkedybets frokostbøvs. Det var tilfældet ved forløbet om Vederlagskommissionens anbefalinger, skriver Kurt Strand

DET BLEV EN AF dagens mest gennemtrawlede historier, da den folketingsnedsatte vederlagskommission i går klokken 11 offentliggjorde sine tanker om løn, pension og øvrige vederlag til politikerne. Ikke svært at forklare ud fra en enkel medielogik, for er der noget, som de fleste uden videre kan forholde sig til, så er det netop bundlinjen på politikernes lønsedler.

Samme logik lå bag, da Politiken for et par uger siden - via en lækage fra Vederlagskommissionen - forkyndte på først sin hjemmeside, dernæst på papiravisens forside, at ”store lønstigninger er på vej til Folketing, ministre og borgmestre”.

Næppe var overskriftens budskab spredt via altid nyhedssultne netmedier, radio og tv før et flertalskor blandt christiansborgpolitikerne havde slået syv kors for sig, sagt nej tak til mere i løn og dermed fået lagt historien ned. Omkring 70 minutter tog det ifølge DR's politiske analytiker Jens Ringberg at reducere to års kommissionsarbejde til noget, ingen behøvede at beskæftige sig nærmere med.

At kommissionsformand Michael Christiansen forsøgte at gøre opmærksom på, at politikernes pension samtidig skulle sættes ned - og at der alt i alt ville være talt om en såkaldt nulsumsspil - var der ikke rigtig nogen, som tog notits af.

Frygten for reaktionerne i folkedybet havde nemlig skabt en sjældent set enighed blandt stort set samtlige politikere, som altså ikke lod sig forstyrre af nuancerne i forslaget om deres egen aflønning.

Og selvom Politiken langt nede i sin artikel havde oplysningen om modregning i pensionerne med, var det forudsigeligt netop den nuance, som gik tabt. Som den skrantende lillebror, Ekstra Bladet, formulerede det: ”Løkkes flok kæmpede for lønfest i årevis.” Samme vinkling havde overskriftsmeden på konkurrenten BT formuleret: ”Kæmpe lønstigning til Løkke og co.”

Politikens vinkling satte dermed dagsordenen, og det var forstemmende at høre avisens politiske reporter Anders Bækgaard forsvare dens skarphed og nuance-mangel i fredagens udgave af ”Mennesker og medier” på P1.

Samtidig var det overraskende at høre Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen - som også er bestyrelsesformand i DR - mene, at en lignende vinkling næppe ville være bragt til torvs af mediehuset i Ørestaden.

For det var lige netop, hvad den DR'ske nyhedsmaskine gjorde, da lækagen via Politiken var ude; historien blev citeret på alle ”platforme”, og først sidenhen fulgte nuancerne.

Forløbet om Vederlagskommissionens anbefalinger er lærerigt, fordi det tydeligt demonstrerer konsekvenserne af spidse vinkler, hastigheden i nyhedsmaskinens hamsterhjul og politiske partier, som ikke tør vedstå egne holdninger og beslutninger.

Når en overskrift sætter dagsordenen, forsvinder nuancerne, den sunde fornuft og politisk mod til at have selvstændige holdninger uden smålig skelen til folkedybets frokostbøvs. I sidste ende bliver det derfor den, som sætter dagsordenen.

Kurt Strand er journalist og fortfatter