En gang om året forener 12 humanitære organisationer og DR alle gode kræfter for at hjælpe nogle af verdens fattigste med at nå FN's 2015-målsætning: ”At sigte mod at halvere fattigdommen, at sikre skolegang for alle børn og at mindske børnedødeligheden med to tredjedele.”
Siden Danmarks Indsamling blev holdt første gang i 2007, har danskerne bidraget med i alt mere end 600 millioner kroner. De har dermed hjulpet mere end syv millioner mennesker til et bedre liv. Måtte det fortsætte på mindst samme niveau!
Alene i 2014 samledes der her i landet mere end 87 millioner kroner ind. Det skete under overskriften ”Når mor mangler”. I aften lyder overskriften ”Mod uretfærdighed”.
Målet er ”at sætte ind mod de uretfærdigheder, der efterlader børn og voksne uden mulighed for at skabe sig en værdig fremtid”.
Der er i den forløbne uge i radio og tv blevet agiteret ihærdigt for, at vi alle atter en gang bidrager til det gode formål. Selv små beløb har betydning. Som der stod i vores sparekassebøger i min skoletid for over et halvt århundrede siden: ”Mange bække små gør en stor å.”
Det var dengang, man blev opdraget til, at penge og mad ikke er noget, man leger med. Der var respekt for den holdning, at hvad der er sparet, er tjent. Og man spiste pænt op i respekt for de fattige landes sultne børn. Ikke noget med lottokuponer og madspild!
Grotesk har det været, at man i samme forløbne uge i medierne har kunnet høre om, hvordan nogle få snese mennesker ud fra samme holdninger har forstået at opsamle så store privatformuer, at disse få i dag ejer mere end milliarder af jordens fattigste til sammen.
Hvor demoraliserende er det at erfare, hvor skævvredne verdens ejendomsforhold er blevet og vel at mærke fortsat synes at blive. Med en omskrivning af Grundtvigs berømte linjer fra ”Langt højere bjerge”: Og da har vi drevet det sørgeligt vidt, når få har for meget og de fleste for lidt.
Som filosoffen og forfatteren Lene Rachel Andersen lige nåede at berette om i den udgave af P1's ”Mennesker og tro”, der genudsendes i morgen tidlig, så er det nu og her, at der i globaliseringens navn skal finde en effektiv regulering sted. Alt for længe har markedskræfterne rådet og regeret i strid med alle demokratiske idéer.
Som det fremgår af den alt for korte samtale, så skyldes alverdens elendigheder, at vi fortsætter med at reagere efter gamle bondesamfunds handlingsmønstre tilsyneladende helt uden tanke på, at industrialiseringen har givet et fåtal uhyggeligt voldelige, effektivt fungerende og undertrykkende magtmidler.
Magtfulde teknologiske kræfter truer med at umenneskeliggøre samfundsindretningerne. Ansvarsforflygtigende ordninger giver mangemilliardærerne ret til at råde og regere på milliarder af menneskers bekostning. Kunne bare en enkelt af dette fåtals milliarder ikke lige sendes til Danmarks Indsamling i aften?
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder