Der skal også være plads til den lille mand med den lille tro

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) besøgte Anders Laugesens skurvogn til ”en samtale om ...

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) besøgte Anders Laugesens skurvogn til ”en samtale om livstolkning, tro og kultur” i denne uges P1-program ”Mennesker og tro”. Foto: Bo Amstrup / Scanpix Denmark

P1-programmet "Mennesker og tro" er et godt program, som kirkeminister Bertel Haarder (V) i denne uge deltog i. Her understregede han, at folk må tro og mene det, de vil

Kristeligt Dagblads læsere har særligt gode forudsætninger for med udbytte at kunne lytte til denne uges udgave af Anders Laugesens P1-program ”Mennesker og tro”. Jeg tænker her på Bjørg Tulinius' artikel, der i avisen tirsdag den 26. januar blev bragt under overskriften ”Skurvognen skaber rum til eftertænksomhed”.

Sammenholdt med fotograf Bo Amstrups billeder fik læserne et stemningsfuldt indtryk af det radiofoniske miljø, Anders Laugesen har skabt på en grund ved hjemmet i et nedlagt husmandssted uden for landsbyen Voldum, 10 kilometer øst for Hadsten, 17 kilometer syd for Randers og 28 kilometer nord for Aarhus.

Sådan er den geografiske position, når der onsdag formiddag, søndag morgen eller natten til mandag sendes ”Mennesker og tro”. En udsendelse, der i de gode generøse DR-dage varede det meste af en time. I dag er der kun afsat en lille halv time. Efter mit temperament er det alt for lidt. Også når man betænker, at gæsterne ofte kommer langvejs fra.

Hører man genudsendelsen på søndag, så vil det fremgå, at der er tale om den gæst, der blev omtalt i ovennævnte avisartikel: kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V). Han besøgte skurvognen til ”en samtale om livstolkning, tro og kultur”, som der stod i foromtalen.

I den brændeovnsvarme vogn, fyldt med blandt andet lytterhilsner, blev indholdet straks udvidet til også at handle om ”følelsen af det at høre til, om danske værdier, religiøs mangfoldighed og folkekirkens fremtid”.

Blandt det, der var lagt frem på skurvognens bord, hæftede Bertel Haarder sig især ved den betydningsfulde bog om N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som kirkehistorikeren Hal Koch (1904-1963) fik udgivet under Anden Verdenskrig. Netop det værk havde i en fjern fortid introduceret Haarder til den gamle salmedigters idéer om folkelighed og åndsliv, højskoler og demokrati, religioner og myter.

Udsendelsen handlede derfor et godt langt stykke om det danske hjertesprog, som er en forudsætning for, at vi ikke alene kan forstå og lære os selv, men også andre at kende.

Haarder betonede igen og igen, at vejen til det kristelige går gennem det folkelige. ”Vi skal ikke kaste vrag på den hedenske fortid.” Folketro kan og må trives frit blandt folkekirkens medlemmer - men ikke blandt dens præster!

Folk tror ikke mere på ideologier, politik og slet ikke på politikere! Lad danskerne selv klare deres åndelige univers. Folk må tro og mene det, de vil, sagde Haarder. Han citerer gerne afdøde SF'er og højskoleforstander Poul Dam (1921-2000) for dennes ord om, at der også skal være ”plads til den lille mand med den lille tro” med denne tilføjelse: Ja, og til dem, der gør sig mærkelige forestillinger. De skal ikke censureres.

Samtalen mundede ud i en kritik af dem, der altid er parate til at kritisere, men ikke selv vil gøre en indsats. Haarder roste teologer som Kathrine Lilleør, Mikkel Wold og Sørine Gotfredsen for deres impulser og bidrag til kulturdebatten.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder