OL i stereo og fire farver

Og nej, det bliver ikke til en dansk medalje Skuffelsen lod sig ikke skjule, da P3 i går formiddag sendte direkte fra fire danskeres forsøg på at få medalje i 1000 meter kajak ved OL. Men håbet levede til det sidste, for P3 holder uden at skjule det med Danmarks deltagere i den olympiske kappestrid i London.

I stedet for de lidt meningsløse "hvad føler du"-spørgsmål ville det være mere relevant og interessant at bede en taber forklare, hvorfor fire års hård træning alligevel ikke gav så meget som en bronzemedalje, skriver Kurt Strand.
I stedet for de lidt meningsløse "hvad føler du"-spørgsmål ville det være mere relevant og interessant at bede en taber forklare, hvorfor fire års hård træning alligevel ikke gav så meget som en bronzemedalje, skriver Kurt Strand. Foto: THOMAS COEXAFP.

P3 har årtiers traditioner for at sende begejstrede OL-reportager, og som altid er det radioens store force, at den kan være med i bilen, på løbeturen og under græsslåningen. Netop under et OL er der plads til at give ord, følelser og indtryk frit løb og dramaer på håndboldbanen, atletikstadion eller ved sejlerkonkurrencerne folder sig helt ud, når der er kamp til stregen for danske deltagere.

LÆS OGSÅ: En kina­­mands chance for medaljer

Som da Morten Hausborg fulgte roeren Fie Udby over målstregen sidste weekend: Fie Udby holder Jeg tror Fie Udby er i stand til at drive denne båd ind over målstregen på en andenplads Kom nu, Fie Det er så tæt, det er så tæt Og ja! Lige præcis dér: ny medalje til dansk roning. Samme Hausborg havde i øvrigt forinden erklæret den danske roer sin kærlighed i en anden reportage.

MEN HVAD SÅ med den kritiske tilgang, som også OL-reporterne må forventes at have til de begivenheder og deltagere, de dækker?

Svaret er, at den naturligvis risikerer at forsvinde i begejstringen, og at såvel reportere som P3-værter bevæger sig på en knivsæg, når de med superlativer i frit løb binder reportager, interview og musik sammen i fem-seks-syv timer lange og krævende forløb.

Derfor ville det være klædeligt, hvis de umiddelbart modige radiojournalister også turde være mere konfronterende. Glæde og begejstring, når det går godt, kan sagtens gå hånd i hånd med udfordrende spørgsmål til dem, der ikke lever op til forventningerne.

I stedet for de lidt meningsløse hvad føler du-spørgsmål ville det være mere relevant og interessant at bede en taber forklare, hvorfor fire års hård træning alligevel ikke gav så meget som en bronzemedalje. Og det kunne være passende at spørge de nu udspillede håndboldherrer, hvorfor de tilsyneladende ikke rigtig har gidet spille i hallerne i London.

SAMTIDIG SKAL DR naturligvis fastholde P3s særkende med den begejstrede OL-dækning, og der skal være plads til for eksempel konstante gentagelser af det spontane udbrud, da to danske roere kom først over målstregen i deres letvægtsdobbeltsculler: Guuuuuuuuld Always believe in your soul!.

Reporterens hurtige og delvise fordanskning af et Spandau Ballet-hit fra 1980erne har siden optrådt som jingle i radioen, for den svinger godt med rockende musik, kvikke reportager og åbenlys begejstring.Det er, som når radio er bedst, OL i stereo og fire farver.