Kurt Strand: DR's nyheder viser en falsk virkelighed

Kurt Strand, journalist og vært på Deadline på

TV-Avisens journalister betitles nu ”korrespondenter”, og en stor del af de konceptstyrede omstillinger fra nyhedsudsendelser er nu til journalister, der nogle gange står lige uden for studiet, skriver Kurt Strand, tv-anmelder på Kristeligt Dagblad Foto: Jakob Boserup / Scanpix Denmark

Seerne skal helst tro på illusionen, og derfor vil en præcis og korrekt deklaration af mediernes mange omstillinger formentlig være det samme som at afskaffe dem, skriver Kurt Strand

”MANGE AF DEM HAR krigstraumer, og det er ikke lige noget, en dansk skolelærer véd, hvordan man håndterer - det er noget, der kræver uddannelse og efteruddannelse. Og de lærere, dem er der ikke særlig mange af.”

Med DR's koncerthus som sløret baggrund forsøgte TV-Avisens ”indlandskorrespondent” onsdag aften at forklare, hvordan kommunerne skal håndtere at oprette i alt 748 modtageklasser til flygtningebørn.

Problemet med at skaffe kvalificerede lærere til den enorme opgave var prioriteret som topnyhed, og som TV-Avisens koncept foreskriver, skulle en småfrysende journalist stå et sted derude i mørket for at gøre os klogere på, hvad det hele handler om.

Næppe én aften går uden én eller i reglen flere omstillinger til journalister, som står enten et sted ved kanten af Emil Holms Kanal - en smal stribe vand gennem den nordlige del af Ørestaden i København - eller i den enorme glasgade, som forbinder de enkelte dele af DR tværs over kanalen.

Journalisterne betitles ”korrespondenter” på en række stofområder. Et koncept, som blev søsat (!) samtidig med flytningen af den sene udgave af TV-Avisen fra klokken 21.00 til 21.30 i 2012.

Lige siden har fotografer kæmpet en brav kamp for at dølge, at en stor del af de konceptstyrede omstillinger er til journalister, der står nogle gange lige uden for studiet, nogle gange ved en café i glasgaden og - når det går højt - udenfor med boligblokke, universitet eller metrostation som baggrund.

Og kan det ikke ses umiddelbart, så afslører markeringen ”Direkte” i skærmens øverste, højre hjørne, at det foregår i eller lige uden for DR's mediehus. For modsat omstillinger til Birkerød, Bruxelles eller Beijing er der ingen geografisk placering på skærmen, når det foregår i temmelig overskuelig afstand fra studieværten og hans eller hendes på forhånd aftalte spørgsmål til de absolut ikke udsendte ”korrespondenter”.

Et ”Direkte DR Byen”-skilt ville jo afsløre, at for eksempel ”indlandskorrespondenten” onsdag aften absolut ikke var i nærheden af den folkeskolevirkelighed, som han angiveligt havde sat sig ind i.

Dermed ville den iscenesættelse, som det hele i grunden er, fremstå som en pinagtig maveplasker. Troværdigheden ville lide et alvorligt knæk, og ikke mindst TV-Avisens tendens til påtaget og unødvendig selvfedme ville fremstå som kejserens nye klæder.

Men seerne skal helst tro på illusionen, og derfor vil en præcis og korrekt deklaration af de mange omstillinger formentlig være det samme som at afskaffe dem.

I DR's nyhedsledelse er der udbredt begejstring for de daglige illusionsnumre, og de er uden tvivl kommet for at blive. Snart har TV-Avisen også en såkaldt velfærdskorrespondent med base i Aarhus, og dermed kan DR's betontunge fæstning i den jyske hovedstads nordlige udkant også få en rolle at spille som sløret baggrund, når der skal stilles om til endnu en konstrueret virkelighed.

Kurt Strand er forfatter og journalist