”DET, SOM ER MIN STØRSTE FRYGT, er, at det, som er det mest værdifulde, danskerne har, den tillidsbaserede levevis - som er helt enestående - går tabt.”
Frygten blev udtrykt af den franske ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, i ”21Søndag” på DR 1, godt et døgn efter at han selv havde været tæt på kugleregnen mod kulturcentret Krudttønden på Østerbro i København.
Og selvom det kan forekomme hamrende naivt at bevare en tillid, der blev brudt, ikke bare ved skuddramaerne i København, men som dagligt sættes på hårde prøver, var det alligevel befriende med en slags perspektiv på weekendens begivenheder. For netop vores tillid til hinanden er ifølge stribevis af undersøgelser noget af det vigtigste kit i den skandinaviske velfærdsmodel, og sættes den over styr, er sammenhængskraften i samfundet ikke bare truet, men væk.
Forskere beskriver tillid som social kapital, der ikke kan måles, vejes og skrives i regneark, men som altså er en betydningsfuld del af vores fundament. Også derfor er det vigtigt, at alle bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed med omtanke i den forståelige og nødvendige kæde af reaktioner efter weekendens terror. Mulighederne for at grave grøfter endnu dybere, end de er i forvejen, er til stede, og så meget desto vigtigere er det ikke at lade sig rive med af letantændelige generaliseringer, påstande og formodninger.
DERFOR VAR INTERVIEWET med den franske ambassadør en vigtig brik i ”21Søndag”s forsøg på at skabe overblik og skaffe svar efter de muligvis politisk og religiøst motiverede skyderier i København. I omgivelser, som kunne være klippet ud af Solkongens Versailles, men som blot var den franske ambassades interiør i palæet på Kongens Nytorv i København, lykkedes det Francois Zimeray at fortælle ikke blot om sin egen oplevelse af skyderiet mod Krudttønden, men også at tilføre begivenheden eftertanke og perspektiv.
DE AFDÆMPEDE ambassadør-ord kom mod slutningen af den timelange udsendelse, der uden skråsikre konklusioner forsøgte at samle trådene i det foregående døgns intense strøm af breaking news. For ”21Søndag” var der på forhånd tale om en nærmest umulig opgave, for hvad i alverden er der at fortælle, når tv-kanaler, radiostationer og netmedier har pumpet al tilgængelig information ud i næsten 30 timer? Hvem giver det mening at få kommentarer fra, når enhver tilgængelig for længst har ytret sig? Og hvordan skal det lade sig gøre at billeddække en hel times tv, når hvert et hushjørne i timevis er blevet finkæmmet af kameraernes nysgerrige linser?
De nævnte spørgsmål blev med stor sikkerhed ikke besvaret, inden udsendelsen gik i luften. Sandsynligvis var der heller ingen, som med køligt overblik besvarede dem, mens der blev klippet mellem indslag, gerningssteder og liveinterviews. Alligevel lykkedes det ”21Søndag” at løse opgaven og på en tragisk baggrund sætte en tyk streg under, at der trods - eller på grund af - ufattelige mængder breaking news fortsat er brug for de såkaldt ”store” nyhedsudsendelser med faste sendetider til at skabe en form for overblik.
Også selvom der, med studievært Kim Bildsøe Lassens ord, ”stadig er masser af ubesvarede spørgsmål”.
Kurt Strand er journalist og forfatter