Mindre lyd og mere sniksnak er ikke vejen frem for P1

DR's samlede ledelse skal indse betydningen af en unik radiokanal. Og turde prioritere midler fra et væld af ligegyldige tv-programmer til radio, der vil noget, skriver Kurt Strand

DR's samlede ledelse skal indse betydningen af en unik radiokanal, skriver Kurt Strand i forbindelse med, at P1 skal have ny chef.
DR's samlede ledelse skal indse betydningen af en unik radiokanal, skriver Kurt Strand i forbindelse med, at P1 skal have ny chef. . Foto: Erik Refner/Scanpix.

Der var tæt trafik af mediefolk fra nær og fjern, da P1-chef Anders Kinch-Jensen i sidste uge takkede af efter 14 år ved en reception i DR Byen i København. Begivenheden var et forudsigeligt tilløbsstykke, for P1 er - trods tiltagende konkurrence fra især Radio24syv - fortsat en seriøs og betydningsfuld radiokanal i et mere og mere fragmentarisk medielandskab.

Hvem Kinch-Jensens afløser bliver, vides endnu ikke. DR er på jagt efter et mediemenneske, som kan favne både traditioner for fornyelse med blik ikke mindst for den rivende udvikling i retning af mindre lytning på FM, mere på nettet og via podcast. Og uanset hvem, direktionen i DR Byen beslutter sig for, vil vedkommende sætte sig i en stormomsust chefstol, hvor det vil være klogt allerede fra dag ét klogt at kridte skoene og gøre P1 mere uundværlig og unik, end det er tilfældet i dag.

I de senere år har kanalen nemlig gjort sig mindre anderledes end Radio24syv, som på linje med mange lokalradioer byder på et omfattende udbud af direkte og ofte sniksnakkende studieprogrammer. Mængden af studieprogrammer på P1 er således vokset fra omkring en tredjedel til godt halvdelen fra 2007 og frem til i år.

Tallene fremgår ifølge dagbladet Politiken af en stikprøve, som Freja Sørine Adler Berg, kandidat i medievidenskab, har lavet i et speciale på Københavns Universitet. Konsekvensen er, at der er mindre lyd og mere tale i radioen i dag end for otte år siden. En konsekvens, som er blevet forstærket af den daværende DR-ledelses lidet kløgtige lukning af den klassiske radiomontage i en sparerunde i 2007. Lukningen blev forklaret med lave lyttertal, og med lignende argumenter er en række andre lyduniverser forsvundet i de senere år.

Den slags regnearks-betragtninger duer bare ikke i miljøer, som skal være kreative og nytænkende. For med lukningen af montagen forsvandt ikke bare store lytteroplevelser, men - nok så vigtigt - en række kreative værksteder, som gennem årene har været afgørende for DR's evne til at udvikle nye former og programtyper i både radio og tv. Og selvom den slags konstateringer bliver regnet for at være gammeldags og højskoleagtige i cheflagene i DR Byen, er en hel branches skrig på kreativitet og nytænkning ganske sigende for modargumenternes hulhed.

Fortsætter tendensen fra 2007, varer det derfor kun få år, før P1 har mistet et vigtigt særkende. Men mere lyd og mindre studietale magter en ny P1-chef ikke alene. DR's samlede ledelse skal indse betydningen af en unik radiokanal. Og turde prioritere midler fra et væld af ligegyldige tv-programmer til radio, der vil noget.

Eller som det blev udtrykt på lederplads i denne avis i forrige uge: ”En gang imellem skal man holde fast i sine kerneydelser og gøre det, man er bedst til, i stedet for at halse efter en flygtig vind.”

Og gør ledelsen det ikke selv, er et flertal på Christiansborg klar til både at skære i og binde bånd på DR, når næste medieforlig skal forhandles i 2017.

Kurt Strand er journalist og forfatter