NÅR LANDET NÆRMER SIG EN VALGKAMP, går der naturligvis en vis sport i at fremhæve de kommende store temaer for den politiske debat. Indvandrerspørgsmålet og arbejdsløsheden giver sig selv, men derudover forlyder det, at begrebet Udkantsdanmark vil ryge direkte ind på top fem.
Emnet har da også præget denne uges mediestrøm, og blandt andet har vi sammen med TV 2 været på besøg i Jordløse på Sydfyn, hvor man nærmest helt har opgivet at tage politikerne alvorligt. Det er værd at bemærke, al den stund at valgene efter sigende ofte afgøres i de ydre områder, og emnet er utvivlsomt denne gang kommet for at blive.
DET INTERESSANTE ved mediernes dækning af det er imidlertid, at tilgangen til det ofte i temmelig problematisk grad er præget af klichéer. Det skyldes ikke mindst, at mange journalister selv bor i de store byer og ser livet ud fra dette noget ensporede perspektiv.
Så når TV 2 besøger en lille fynsk landsby, filmer man på det allermest døde tidspunkt på dagen, præcis som når der skal produceres et indslag om folkekirken, og man med fuldt overlæg fremviser det øde kirkerum for at imødekomme de mest populære fordomme.
Formanden for Jordløses forsamlingshus blev i dette tilfælde interviewet i et tomt lokale med en næsten Lars von Trier-agtig gullig surrealisme hængende i luften over de trætte voksduge, og skulle nogen have overvejet at flytte ud af København, blev man her kraftigt afskrækket fra den slags skøre idéer.
Udkantsdanmark er blevet et symbol på forfald og ensomhed, og af samme grund kan der indsnige sig en lidt overbærende tone, når de stakkels udkantsdanskere skal interviewes.
Som det for eksempel skete torsdag morgen på P1, da Fanøs borgmester, Erik Nørreby, var igennem på telefonen. ”Du har jo rigtig noget at prale af,” sagde journalisten opmuntrende, idet det nemlig viser sig, at Fanø er blandt de tyve mest fremgangsrige kommuner i landet.
BORGMESTEREN FORKLAREDE tilstanden med blandt andet stort fokus på investeringer og gode skoler og børnehaver, hvorpå interviewet blev afsluttet med, at journalisten gentog, at han da virkelig havde noget at prale af. Præcis som man ville sige til et barn, der har klaret sig godt på skolens idrætsdag.
Det er sådan set vel ment, men det er dybest set udtryk for nedladenhed, og når man taler om, at Danmark kan brække over på grund af folkevandringen til byerne, er det også et mentalt problem, der er tale om. Der hersker en sært respektløs attitude i synet på mennesker, der ikke er formet af storbyen, og noget af det virkeligt værdifulde ved den kommende debat om Udkantsdanmark kan blive, at flere forstår, hvordan vi i disse år risikerer at indsnævre synet på det meningsfulde liv.
Så angående dækningen af den valgkamp, der snart for alvor skydes i gang, skal der herfra lyde en opfordring til, at man på landets redaktioner tager en snak om tilgangen til den del af Danmark, der ikke ligger dybt begravet i storbymentalitet. Den trænger til at blive tildelt ny ære og værdighed.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist