Mellemfolkelig forståelse er en fin ting, men det saudiske styre er en uting

P1's seneste udgave af "Arabiske stemmer" var topaktuel, emnet var Saudi-Arabien som handelspartner og det just på den dag, hvor Kronprinsparret rejste til hin ørkenstat i spidsen for en dansk erhvervsdelegation, skriver Jesper Bacher

Søndagens udgave af ”Arabiske stemmer” på P1 med Steen Nørskov som vært handlede om det aktuelle, danske handelsfremstød i Saudi Arabien, hvor kronprinseparret er med i spidsen for en dansk erhvervsdelegation. Et besøg, som har været kritiseret, for Saudi Arabien er den rene udørk, når det kommer til menneskerettigheder.
Søndagens udgave af ”Arabiske stemmer” på P1 med Steen Nørskov som vært handlede om det aktuelle, danske handelsfremstød i Saudi Arabien, hvor kronprinseparret er med i spidsen for en dansk erhvervsdelegation. Et besøg, som har været kritiseret, for Saudi Arabien er den rene udørk, når det kommer til menneskerettigheder. . Foto: KHAN TARIQ MIKKEL.

”PENGE LUGTER IKKE”. Det berømte citat hidrører ifølge overleveringen fra Romerrigets dage. Kejser Vespasian var som senere tiders politikere ferm til at finde nye malkekøer, så han lagde skat på de offentlige toiletter.

Det bød hans søn Titus imod, men faderen holdt et pengestykke hen under Titus’ næse og spurgte, om det lugtede? Det gjorde det ikke. Der var ingen lugt af latrin, men derimod mere købekraft til den imperiale statskasse.

Og så alligevel. Penge kan godt være noget af en stinker, som ikke river i næsen, men i samvittigheden eller i hvert fald burde gøre det. Judas Iskariot tjente som bekendt 30 sølvpenge på at forråde Jesus.

Efterfølgende kastede han pengene fra sig i anger og bitter fortrydelse og gik hen og hængte sig.

Andre forrædere er anderledes angerløse og holder på pengene. Andre igen tjener penge på ærlig vis, men de tjener dem i lande, som lugter fælt af undertrykkelse og frihedsforagt.

Det er imidlertid mere end svært kun at have lugtfri penge mellem hænderne. Verden er et stort og broget sted, og selvom man er en god købmand, behøver man ikke at give køb på sine værdier eller købe kundernes.

Det var sådanne tanker, som trængte sig på, mens man lyttede til søndagens udgave af ”Arabiske stemmer” på P1 med Steen Nørskov som vært og projektchef Iman Awadh som gæst.

Udsendelsen var topaktuel, emnet var Saudi-Arabien som handelspartner og det just på den dag, hvor Kronprinsparret rejste til hin ørkenstat i spidsen for en dansk erhvervsdelegation.

Et besøg, som er blevet kritiseret, for Saudi-Arabien er den rene udørk, når det gælder menneskerettighederne. Her praktiseres halshugninger, piskning og stening, her er der ingen politisk og religiøs frihed, her er kvinder umyndiggjort, kongen enevældig og islam samfundsideologi.

På den anden side flyder olien stadig fra ørkensandet, og der er penge at tjene for dem, som forstår at begå sig på det fremmedartede marked.

Det kunne Iman Awadh med ansættelse i Dansk Industri og rødder i Bahrain fortælle om. Hun havde specialiseret i Golflandene og betonede, at der trods alt var visse fremskridt for de saudiske kvinder, som i stigende grad slog deres folder i den private sektor.

Steen Nørskov ville vide, hvordan saudierne så på danskerne og Danmark. Iman Awadh kunne fortælle, at billedet generelt var positivt, men Muhammed-tegningerne fyldte stadig en del, og sommetider blev hun spurgt, om danskerne hadede muslimer.

Det er alligevel et pudsigt spørgsmål fra borgere i et land, hvor der er dødsstraf for at forlade islam, og hvor religionsfriheden er ikke-eksisterende. Iman Awadh har sikkert svaret pænt. Man lander nok heller ingen kontrakter ved at sige, at had til anderledestroende, i modsætning til forholdene i Saudi-Arabien, ikke er officiel politik i vores kongerige.

Iman Awadh udtrykte det håb, at øget handelssamkvem ville bedre forståelsen mellem saudierne og danskerne. Mellemfolkelig forståelse er en fin ting, men det saudiske styre er en uting.

Jesper Bacher er sognepræst