P1-PROGRAMMERNE ”Mennesker og Tro” og ”Mennesker og medier” bragte i weekenden nogle præciseringer, som atter engang tydeliggjorde, hvor livsvigtigt det er, at vi oplyses om, at både kristendom og islam er så sammensatte begreber, at vi hele tiden skal være endog meget bevidste om de geografiske og tidsmæssige sammenhænge, vi omtaler dem i.
Det gælder for begge verdensreligioner, at de har været praktiseret og udviklet vidt forskelligt og dybt afhængigt af tid og sted.
Verdenshistorien har utallige eksempler på, hvor forfærdende følgevirkninger det får, hver gang der generaliseres: Kristne er sådan og sådan, muslimer er sådan og sådan. Den slags renfærdigheder har altid haft vanvidstræk.
Som det hedder med en gammel talemåde: Frænde er frænde værst.
Både kristne og muslimer har mishandlet hinanden indbyrdes på det grusomste. Kættere i begge lejre er blevet forfulgt, tortureret og dræbt. Men helt modsat har historien heldigvis lige så mange gode eksempler på, at verdensreligionerne har kunnet eksistere på en gensidigt givende måde.
Anders Laugesen sørgede således i ”Mennesker og tro” for at få understreget, at det i disse dage meget fyldigt omtalte folkemord på armenierne for 100 år siden ikke var en muslimsk-kristen konflikt.
Det var først og sidst en følge af politisk styret fanatisk nationalisme.
Til at belyse emnet havde Anders Laugesen inviteret den erfarne islamkender Lorens Hedelund til blandt andet at fortælle om, at da Indien og Pakistan i 1947 blev selvstændige stater, var der store kristne grupper, som søgte tilflugt i sidstnævnte muslimske land. De blev nærmest inviteret dertil.
Sådan forholdt det sig i årtier, indtil religionerne blev misbrugt i et politisk styret nationalistisk vanvid. At ville give islam skylden for al elendigheden vil svare til at give kristendommen skylden for nazismens vanvid også baseret på uvidenhed og åndelig ensretning.
”Mennesker og medier” gav et stærkt og aktuelt eksempel herpå med en diskussion af en udmelding fra foreningen Danske Bladtegnere.
Det burde egentlig have været globalt opsigtsvækkende, at man derfra nu har nedlagt forbud mod en fremtidig offentliggørelse af de såkaldte Muhammed-tegninger. Lars Refn, der er formand for Danske Bladtegnere, mener at hele projektet med de 12 tegninger lige fra begyndelsen er blevet misforstået. Kun onde viljer kan se tegningerne som entydigt hånende, spottende og latterliggørende. Ved nærmere eftersyn er flere af tegningerne faktisk kritisk vendt imod selve projektet!
Forholdet er endvidere det, at når profeten Muhammed aldrig er blevet afbilledet, som han så ud, så er det ikke muligt at lave en karikatur. Tegningerne kan i bedste fald alene tydes som en protest imod misbrug af islam. Dertil kommer, at hverken Gud, Jesus, Muhammed og rigtige profeter ikke lader sig latterliggøre. Den slags primitive handlinger er de højt hævet over.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder