Rituelt finanslovsdrama skudt i gang

Efter tre kvarter i tv-kameraernes fokus signalerede Claus Hjort Frederiksen en tydelig træthed over en tilsyneladende uendelig mængde spørgsmål. Fem minutter senere konstaterede han, at ”der er næsten for mange til, at vi kan fortsætte”, skriver Kurt Strand, der overværede finansministerens præsentation af finansloven

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde som regeringens økonomiske indpisker øvet sig godt på en række velklingende, retoriske slaglinjer, som han gentog igen og igen ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i går.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde som regeringens økonomiske indpisker øvet sig godt på en række velklingende, retoriske slaglinjer, som han gentog igen og igen ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i går. . Foto: Ivanna Rahm.

Iført en til lejligheden passende lyseblå skjorte, mørkeblåt nistret slips og et regnearksblik på virkeligheden præsenterede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går sit 2016-finanslovsforslag.

Regeringens økonomiske indpisker havde øvet sig godt på en række velklingende, retoriske slaglinjer og gentog igen og igen, hvordan han og ministerkollegerne havde arvet ”et stort, rundt nul” fra SR-forgængerne.

En slags tak for sidst til socialdemokraten Bjarne Corydon, som konsekvent kaldte den økonomi, han overtog i 2011 ”et håndværkertilbud”.

Som traditionen byder, blev gårsdagens pressemøde i Finansministeriet sendt direkte både på DR 2 og TV 2 News.

Med powerpoints under overskriften ”Stramme rammer - klare prioriteter” præsenterede Hjort Frederiksen en række allerede kendte temaer udtrykt med abstrakte sætninger som ”en bedre balance mellem miljøkrav og erhvervsliv”, ”liberalisering af planloven i kystnære områder” og ”en tilpasning af niveauet for forskningsmidler”.

Særlig konkret var finansministeren ikke, og da det efterfølgende lykkedes enkelte journalister at komme igennem med åbenlyst relevante spørgsmål for at afkode talemanuskriptets nysprog, blev de mødt af til tider arrogante, irritable og belærende svar.

Som da en journalist to gange måtte spørge: ”Hvor fremadrettet synes du, at besparelser på børneområdet, uddannelse, forskning og u-landsbistand er?”. Og blot fik et rent ”goddag mand -økseskaft”-svar: ”Det er ekstremt fremadrettet at sikre, at Danmark bevarer en sund økonomi.”

Andre spørgsmål cirklede om logikken i at spare over to milliarder kroner på u-landsbistanden i en tid, hvor et rekordstort antal mennesker er på flugt, men blev - ”frem for at jeg skal stå og kloge mig her” - henvist til et senere pressemøde med udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Efter tre kvarter i tv-kameraernes fokus signalerede Claus Hjort Frederiksen en tydelig træthed over en tilsyneladende uendelig mængde spørgsmål.

Fem minutter senere konstaterede han, at ”der er næsten for mange til, at vi kan fortsætte”. Og efter præcis en time drog han et dybt lettelsens suk, da det lykkedes at få verfet de sidste spørgelystne journalister af.

Forudsigeligt blev pressemødet fulgt op af oppositionskritik, kommentatorudlægninger og analyser af den kommende tids forhandlinger om regeringens forslag.

Frem til november vil de fleste nyhedsmedier følge forhandlingerne i Finansministeriets røde bygning tæt, vel vidende, at dramaet er mere rituelt end reelt, fordi mindre end én procent af det samlede budgets næsten 2000 hovedposteringer er i spil.

Alvorlige miner vil præge Christiansborgs tunge drenge og piger, når de går ind og ud gennem tunge dobbeltdøre, mens en kødrand af journalister og fotografer skal forsøge at holde spændingen ved lige.

Men med stor sikkerhed ender det hele med et forlig, som med noget nær statsgaranti vil falde på plads, så det kan blive tophistorie uden irriterende og indsigtsfulde spørgsmål i en nyhedsudsendelse klokken 18.30, 19.00, 21.30 eller 22.00.

Kurt Strand er forfatter og journalist