IBEN THRANHOLM skiller sig ud i den danske debat. Hun er konvertit og næsten mere katolsk end paven, men Iben Tranholm sidder ikke just i klostercellens stilhed.
Hun giver mund og mæle til en kulturkritisk kristendom, og taler Iben Tranholm ikke just Roma midt imod, taler hun i hvert fald lunkenheden midt imod.
En havkat i det sekulære hyttefad, som høres med glæde også ud over katolikkernes rækker og med hovedrysten i andre og sikkert videre kredse.
Jeg deler hverken konfession eller syn på ytringsfriheden med Iben Thranholm, men hun er ikke bange for at være i opposition og putter ikke med sin kristentro.
Iben Thranholm er også kendt for sin positive omtale af Putins Rusland. Den russiske præsident nyder jo ikke den bedste presse i Vesten, og i lyset af Ukraine-konflikten er det kun blevet værre.
Den russiske bjørn synes vågnet fra sit vinterhi, og vækker mindelser om den kolde krigs dage.
Det er imidlertid Iben Thranholms påstand, at spændingen mellem Rusland og Vesten er langt mere end et spørgsmål om landegrænser og interessesfærer.
Det er et spørgsmål om værdier. Rusland er et kristent land, hvor kirken er indvævet i folkesjæl og samfund, mens Vesten bliver mere og mere sekulariseret og kristendomsfjern for ikke at sige kristendomsfjendtlig.
Iben Thranholms interesse for Rusland har blandt andet udmøntet sig i programmerne ”Fra Rusland med kærlighed” på Radio24syv, hvor hun gør et ihærdigt og veltalende forsøg på at nuancere billedet af Rusland.
Sidst handlede ”Fra Rusland med kærlighed” om tv-kanalen Russia Today. En kanal, som er blevet beskyldt for at være i lommen på Putin, men som åbent vedgår sine holdninger og lader andre komme til orde.
Iben Thranholm fortalte om vanskelighederne ved at være kristen i en vestlig kontekst og det åndelige fællesskab, hun følte med Rusland, Ja, den danske katolik var faktisk blevet tilbudt et værtskab på den russiske kanal.
Det blev ikke til noget på grund af manglende bevilliger, men Iben Thranholm følte sig blandt venner.
Hun interviewede studieværten Peter Lavelle, som også påpegede værdikampen mellem Rusland og Vesten, hvor moralen var i bund med en trøstesløs treklang af ”tilfredsstillelse, forbrug og død”.
Lavelle mente, at den vestlige debat lod meget tilbage at ønske og betegnede den som et valg mellem Coca-Cola og Pepsi. Også i lande, hvor pressen er fri, kan den være alt for enstemmig.
Man behøver ikke at overtage Iben Thranholms briller for at se hendes pointer. Vesten er efterhånden gået rettighedsamok, og der er snart ingen grænser for, hvad man kan vælge og kræve.
Aborten er lige så fri som valget af køn, men ve den, som vil omskære sit drengebarn eller den videnskabsminister, som tror på himlens og jordens skaber.
På den anden side går de ukrainske separatister, som ser sig selv som forkæmpere for den russisk-ortodokse kultur, angiveligt efter de evangeliske kirker.
Hovedløs hedonisme er en afvej, men det er ortodokst teokrati også.
Jesper Bacher er sognepræst