Muslimske kvinder tager små skridt fremad

Det er vigtigt at vide, hvad muslimske mænd i Europa er rundet af, og det fik man et indblik i, da et DR-program forleden tog seerne med til Saudi-Arabien. Her udgør kvinden indiskutabelt den umyndige part - men heldigvis er der også positive bevægelser at spore, skriver Sørine Gotfredsen

I december 2015 fik de saudiarabiske kvinder for første gang nogen sinde lov til at stemme - til lokale råd. Hvis kvinderne ville stemme, skulle de ledsages til valg-stedet af mandlige værger eller familiemedlemmer.
I december 2015 fik de saudiarabiske kvinder for første gang nogen sinde lov til at stemme - til lokale råd. Hvis kvinderne ville stemme, skulle de ledsages til valg-stedet af mandlige værger eller familiemedlemmer. . Foto: Scanpix.

Vi taler virkelig meget om muslimske mænd. De optræder stort set hver eneste dag i medierne, hvilket naturligvis skyldes, at så mange for tiden ankommer til Europa, hvor det viser sig, at nogle har svært ved at forstå vestlig mentalitet. Ikke mindst hvad angår forholdet mellem de to køn. Det er vigtigt at vide, hvad mange af disse mænd er rundet af, og det fik man et indblik i, da DR's nyhedsmagasin ”Horisont” forleden tog seerne med til det stærkt muslimsk styrede Saudi-Arabien.

Ganske vist er det ikke typisk mennesker fra dette land, der kommer hertil, men de cirka 30 millioner indbyggere lever med normer, der i forskellig grad præger regionen. Alle kvinder i Saudi-Arabien skal have en mandlig værge og må kun tage på rejse med tilladelse fra ham. De må ikke køre bil, hvilket af en fundamentalt tænkende type i et interview blev begrundet med, at kvinden jo kan blive voldtaget, hvis bilen bryder sammen. En temmelig skræmmende logik. Men der sker også positive bevægelser. En foretagsom kvinde i byen Jeddah har taget sagen i egen hånd og står bag et projekt, hvor både piger og drenge kan spille basketball. Kønsopdelt, naturligvis, men stadig.

Trods de glædelige tegn på udvikling udgør kvinden dog indiskutabelt den umyndige part og opdrages til at mene, at mandens beskyttelse er en gave fra Gud, som hun skal være taknemmelig for. Cirka sådan blev det fremlagt af nogle velhavende kvinder ved et tebord, hvis udtalelser - hvilket er en vigtig detalje - skulle godkendes af husets herre før offentliggørelse.

Reglerne, kontrollen, lydigheden og det påståede gudgivne hierarki er svært at begribe for et vestligt sind, men det er ikke desto mindre kulturelle træk som disse, der fremover vil være en del af vort eget samfund.

Derfor er begrebet ”unge muslimske mænd” på utrolig kort tid blevet centralt i den fælles bevidsthed, et perspektiv er blevet blotlagt, og i morgennyhederne på P1 tidligere på ugen kunne det tilmed fortælles, at langt hovedparten af de såkaldt uledsagede børn er drenge. Hvoraf en mindre del i øvrigt slet ikke er børn.

En dokumentar som den nævnte er med til at give os indblik i det livssyn, nogle af disse muslimske mænd og drenge kommer med, og den indsigt er afgørende. Også for at forstå kvinderne. Mange med forstand på disse dele siger det samme - nemlig, at progressiv forandring i den muslimske kultur først og fremmest skal komme fra kvinderne. Det gælder i et land som Saudi-Arabien, og det gælder i indvandrermiljøer herhjemme, hvor patriarkalske strukturer i høj grad stadig findes.

Mændene fylder lige nu meget i medierne. Det er muslimske mænd, der forgriber sig på kvinder, og det er svenske mænd, der i denne uge har overfaldet andre mænd med mørk hud - efter sigende - for at beskytte kvinder i Sverige.

Man forfærdes løbende, men samtidig med alt det destruktive bevæger nogle muslimske kvinder sig i baggrunden med små skridt fremad. Forhåbentlig vil de med tiden formå at få mændene til at fylde mindre.

Sørine Gotfredsen er præst, forfatter og journalist