Hvordan kan medierne få os til at forstå, hvad der foregår i Syrien?

TV 2 med journalist Rasmus Tantholdt er indtil videre eneste vestlige medie i den syriske hovedstad, skriver ...

TV 2 med journalist Rasmus Tantholdt er indtil videre eneste vestlige medie i den syriske hovedstad, skriver Kurt Strand. Foto: Ulrik Jantzen/BAM/Scanpix

Konsekvenserne for den enkelte syrer forsvinder i det makropolitiske spil i mediernes dækning af krigen i Syrien. Dermed bliver det vanskeligere at forholde sig til forfærdelighederne, skriver Kurt Strand

To billeder fra Homs fortalte egentlig det hele; det ene billede var fem år gammelt og viste en moderne storby i stil med noget, vi kender her på vore breddegrader. Det andet var nyt og viste nøjagtig det samme område, pulveriseret til ukendelighed uden spor af liv og aktivitet.

Billederne blev vist i et af mange tv-indslag, som i ugens løb markerede, at det i tirsdags var fem år siden, at borgerkrigen i Syrien begyndte. Egentlig ikke som krig, men som et folkeligt oprør mod det undertrykkende Assad-styre i Damaskus.

De fem års krig har – trods stor geografisk afstand – været relativt tæt dækket i danske medier. Dels fordi konflikter i Mellemøsten altid udgør en latent trussel mod os selv, dels fordi det voksende antal flygtninge meget synligt har konsekvenser ikke bare for Danmark, men for hele Europa. Og endelig har Syriens historiske betydning for vores egen kultur og ikke mindst kristendommen til en vis grad spillet ind.

Alligevel er det tvivlsomt, om vi egentlig forstår, hvad en krig gør ved de mennesker, som den rammer direkte. På et debatmøde i anledning af femåret i Publicistklubben i København kritiserede Daham Alasaad, syrisk journalist i Danmark, at mediernes – og dermed politikernes fokus – i for høj grad er rettet mod bombetogter, fredsprocesser og flygtningestrømme. Konsekvenserne for den enkelte syrer forsvinder i det makropolitiske spil; dermed bliver det vanskeligere at forholde sig til forfærdelighederne, der ender som gentaget flimmer på tv-skærmene.

Med på debatmødet var også Haifaa Awad, læge på sygehuset i Hjørring, men i en periode også frivillig blandt ofrene i Syrien. Hun har selv skrevet dagbøger om krigen i Information og advokerede for, at det er mennesker af kød og blod, der giver os mulighed for at forstå, hvad det er, der foregår i Syrien.

Samme pointe nåede flere folketingspolitikere frem til i ugens løb; efter besøg og direkte møde med syrere i flygtningelejren Zaatari i nabolandet Jordan gik det op for flere, at det ikke er jagten på en bedre tilværelse i Europa, der har fået millioner til at efterlade alt. Og at de fleste synes at have et brændende ønske om at kunne vende hjem. Jo før, jo bedre.

Således kunne Venstres Jan E. Jørgensen i P1 Debat onsdag berette, at adskillige flygtninge i lejren havde sagt pænt nej tak til Canadas tilbud om mulighed for indrejse, opholdstilladelse og familiesammenføring. De menneskelige ansigter på den store historie om krigen i Syrien blev med ét nærværende og gav dermed – ikke bare politikeren, men også lytterne – en bedre forståelse.

Samme ambition ligger bag TV 2’s åbning af et korrespondentkontor i Damaskus. Med dygtig timing kunne journalist Rasmus Tantholdt onsdag rykke ind sammen med fotograf, producer og tre syrere. TV 2 er indtil videre eneste vestlige medie i den syriske hovedstad, men en gryende fredsproces giver håb om, at flere vil følge.

Og at Syrien her fem år efter krigens begyndelse endelig står foran et vendepunkt.

Kurt Strand er journalist og forfatter