Tolerance og misforstået tolerance

Fra den nye altertavle til kirken i Camp Eden i Irak ses her et udsnit med to soldater, som i arbejder i ...

TV & radioanmeldelse af Jesper Bacher. Foto: . / Colourbox

TV & radioanmeldelse af Jesper Bacher

Universitetet er til debat. Bør den venerable institution være rammen om den livsdannende sandhedssøgen eller snarere en uddannelsesfabrik, som masseproducerer konkurrencedygtige og målrettede akademikere?

Det er nok hårdt optrukne alternativer, men selvom universitetet ikke skal være et elfenbenstårn, behøver det hel-ler ikke at være overfladisk og fakturafikseret. Fra tanke til faktura hed det under forskningsminister Helge Sander (V), men som mange andre alumner er mine tanker aldrig blevet fakturerede.

LÆS OGSÅ: Tolerance er et tveægget sværd. Frisind har svære kår

Det siger måske noget om værdien af tankerne, men selvom kristendommen er en primær eksportartikel, skal den ikke måles i mammon. Nå, men selvom der ikke kommer guld ud af studierne, kan de jo godt kaste guldkorn af sig.

Skal man sige noget godt om masseuniversitetet, og det falder mig ikke let, så er det tanken om, at viden skal deles med masserne, med de mange, med folket. Det er også idéen bag Danskernes Akademi.

Her kræves ikke adgangsgivende eksamen, men blot adgang til P1 og DR 2, hvor forskellige forskere deler deres viden med os andre. Det første universitet blev grundlagt for små 2400 år siden af den græske filosof Platon i lunden Akademos lidt uden for Athen, og nu serveres der akademiske betragtninger i let fordøjelig form for alle danske i både radio og tv. Ren rå viden med DRs egne ord.

Torsdag aften handlede det om tolerancebegrebet, og forskeren var professor i statskundskab Per Mouritsen fra Aarhus Universitet. Han fandt tolerancebegrebet værd at forske i i en tid, hvor tolerancens indhold og grænser er til debat. Verdens etniske og religiøse forskelligheder og modsætninger er i kraft af omfattende indvandring blevet mere nærværende, og hvad skal så tolereres, og hvad er hinsides tolerancegrænsen? Det er også den problemstilling, som de aktuelle 21 teser om åndsfrihed tager op.

Per Mouritsen gjorde opmærksom på, at tolerancebegrebet ofte misforstås som relativistisk ligegyldighed, der regner alt for lige godt. Den toleranceforståelse eksisterer så afgjort. Som vores vise monark engang har udtalt: Når man er tolerant, skal man lige mærke efter, om det er af bekvemmelighed eller overbevisning.

Per Mouritsen fortalte, at tolerancen udsprang af de opslidende religionskrige mellem protestanter og katolikker, som kaldte på en tålelig modus vivendi. Tolerance i egentlig forstand er ikke holdningsløshed, men holdning om, at man for fredens og frihedens skyld ikke vil lave det om, man ikke kan lide. Tolerance er tænderskærende, som Per Mouritsen udtrykte det.

Tolerance er ikke grænseløs respekt, men en grænse for indgriben i forhold til det og dem, vi ikke bryder os om. Men der må også være en grænse. Intolerancen kan vokse sig stor i ly af tolerancen. Skal et samfund for eksempel tolerere, at der dannes parallelsamfund, som sætter deres egen tolerancetærskel? Kan et land hænge ordentligt sammen, hvis mennesker kun tåler hinanden?

Det er mere end akademiske spørgsmål, men Danskernes Akademi rustede til debatten.