Uinteressante Dan Park-provokationer

Hvad er meningen med Dan Parks kunst? Efter 28 minutters dokumentar er Kurt Strand overbevist om, at det er provokationen i sig selv, der er hensigten. Og det er i grunden temmelig uinteressant, skriver han

Hvad vil Dan Park egentlig med sin kunst? Tv-dokumentar gav intet klart svar på spørgsmålet. -
Hvad vil Dan Park egentlig med sin kunst? Tv-dokumentar gav intet klart svar på spørgsmålet. - . Foto: Scanpix.

”Det afgørende er, at Dan Park har den grundlæggende ret til at ytre sig.” Ordene kom fra Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet, i en dokumentar mandag aften på DR2 om den svenske kunstner Dan Parks kamp for at få lov til at udstille 31 kontroversielle plakater i sit hjemland Sverige.

Dokumentaren fulgte sidste års fængsling af og retssag mod Park- og der var lagt op til, at vi endelig skulle få en forklaring på, hvad det egentlig er, den forfulgte svensker vil med sin kunst.

Blandt Parks værker er en plakat, som viser tre sorte mænd, hængt med løkker om halsen og med teksten ”Hang-on Afrofobians”. Andre plakater bruger jøder og katolikker som objekter.

Herhjemme er Park-sagen især blevet set som endnu et udslag af svenskernes påståede politiske korrekthed, og da den fulgte i kølvandet på debatten om, hvorvidt Pippi Langstrømpes far fortsat måtte omtales som ”negerkonge” i nabolandets børnebøger, var det mere end oplagt for det danske Trykkefrihedsselskab at sætte den på dagsordenen.

Formanden, Katrine Winkel Holm, fastslog i dokumentarudsendelsen, at ”om man er Maren i kæret eller kunstner, så skal man have lov til at sige, hvad man vil”. Winkel Holm understregede sin absolutte tilgang til ytringsfrihed, hvor ingen begrænsninger skal gælde. Og dog; Trykkefrihedsselskabet mener nemlig ikke, at injurier er i orden.

Men netop injurier er, hvad Dan Park blandt andet er blevet dømt for i Sverige, og det var derfor oplagt at spørge til logikken i at støtte en mand, som har fået dom for noget, der ikke hyldes af Trykkefrihedsselskabet. Noget klart svar fik tilrettelægger Lasse Marker ikke fra næstformand Aia Fog, som først betvivlede, at injurier overhovedet indgik i Dan Park-dommen, dernæst afvæbnede enhver videre diskussion med ordene: ”Den svenske dom er forkert”.

Skræmmende, at netop Trykkefrihedsselskabet åbenbart ikke anerkender den almindelige skelnen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Men måske ikke så overraskende, når Aia Fog ud over sin næstformandspost også er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, der jævnligt og højlydt kritiserer domme, som anses for at være for milde eller forkerte.

Som nævnt skulle udsendelsen give svar på, hvad Dan Park egentlig vil med sin kunst. Men da første forsøg på at afæske ham en forklaring skulle gøres, var han for beruset til at lade sig interviewe. Og i andet forsøg, i et sommerhusskjul på Bornholm, blev det kun til et par forblommede vendinger om at være politisk ukorrekt, bryde tabuer og at ”slås med dem, som har magten”.

Hvordan plakaten med hængning af tre sorte mænd passes ind i den forklaring, står desværre hen i det uvisse. Og efter 28 minutter i selskab med Dan Park og hans nærmeste synes det stadig at være provokationen i sig selv, der er meningen med det hele. I grunden temmelig uinteressant.

Kurt Strand er journalist og forfatter