”JEG ER ET MENNESKE med varmt blod og kort hukommelse.”
Sådan karakteriserer den mandlige hovedperson, Morten, sig selv i en lille roman fra 1895, ”Fagre ord”. Kan man elske sin kone og samtidig være for-elsket i hendes søster. Det er emnet. Bogen er skrevet af Viggo Stuckenberg (1863-1905). Det vil sige, så enkelt forholder det sig nu ikke. Eftertidens undersøgelser har vist, at ægtefællens navn, Ingeborg Stuckenberg (1866-1904), også skulle have stået på romanens titelblad. Bogen er et blandt flere eksempler på, at mange af de prosatekster, som Viggo blev berømmet for, i virkeligheden var resultater af et indgående samarbejde med Ingeborg.
Når jeg indleder disse spalter med et karakteriserende citat, så skyldes det, at romanen kan læses som et naturalistisk/psykologisk studie af et konfliktfyldt parforhold.
Beskrivelserne af nogle dyrekøbte erfaringer er holdt i et sprog, der gør dem bemærkelsesværdigt tidløse. De er særdeles vedkommende for nutidens læsere.
Man skal ikke vide ret meget om familien Stuckenbergs tragiske skæbne for at opleve ”Fagre ord” som selvbiografisk. Det er en roman om at være i lidenskabernes vold. En minutiøs afspejling af kærlighedens dobbeltsidige væsen.
Som beskrives bedst med disse verselinjer: ”Thi to, som elsker hinanden,/ kan volde hinanden mer' ondt/ end alle de argeste Fjender,/ som hævner sig Jorden rundt;// og to, som elsker hinanden,/ kan læge de ondeste Saar/ blot ved at se paa hinanden/ og glatte hinandens Haar.”
De to vers er hentet fra Viggo Stuckenbergs digt ”Nu brister i alle de Kløfter “” fra samlingen ”Sne” (1901). Sunget af Poul Bundgaard (1922-1998) på Emil Reesens (1887-1964) melodi fra 1944 har versene overlevet i radioens ønske-koncerter og dermed også i ”Olsenbandens sidste stik” (1998).
Når jeg har valgt at gøre så meget ud af at omtale Viggo og Ingeborg Stuckenberg, skyldes det en længere række oplæsningsudsendelser på Radio24syv. Lørdag aften i flere uger har jeg slukket for ”Barnaby” på DR 1 for lytte til programmet ”Pharaos cigarer” og dermed til en fremragende oplæsning af og god oplysning om tilblivelsen af ”Fagre ord”.
To timer i træk alene afløst af en enkelt nyhedsudsendelse og så nogle ellers ikke hørbare cigarrøgspust samt indtagelse af et par glas af en eller anden stimulerende art. Det er velgørende at slukke for tv-skærmen for med lukkede øjne at lade egne forestillinger tage over.
Karsten Pharaos stemmeføring klæder Stuckenbergernes sammensatte tekst. Uden at dramatisere unødigt formidles den velskrevne bogs inderlige gengivelser af jalousi, sjælekriser, prøvet kærlighed og romantisk sorgmunterhed. At være lidenskabelig uden egentlig at ville. Så splittede kan menneskesind reagere på at deltage i og være ofre for uhæmmet livsudfoldelse. Forelskelse kan både være kærlighedens forudsætning og modsætning.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder