En del af journalistikkens opgave er som bekendt at afsløre svindel i verden, og når det lykkes, bliver man næsten varm om hjertet ved at opleve, hvordan en vis retfærdighed sker fyldest.
Når BT undersøger Peter Brixtofte til bunds, eller når Ekstra Bladet bider sig fast i hælene på en indvandrerfamilie, der lever på første klasse gennem systematisk social kriminalitet, giver forside-effekten mening.
LÆS OGSÅ: At vække frygten og pirre nysgerrigheden
Men oplagt er det jo, at metoden rummer skæbnesvangre kræfter i det øjeblik, forsidehistorien ikke holder. DRs detektor-redaktion gennemgår for tiden på tv nogle sager, hvor uskyldige mennesker er blevet hængt ud.
Mandag aften mødte vi Anne-Dorthe Schrøder, der for nogle år siden fik stablet en forrygende forretning på benene ved at importere de såkaldte natursutter fra Tyskland og sælge dem videre til miljøbevidste forældre.
I marts 2010 bragte Søndagsavisen imidlertid en forsidehistorie, der meddelte, at sutterne var fyldt med kemiske stoffer, og på kort tid kæntrede hele butikken. Avisartiklen byggede på en laboratoriundersøgelse, der vel at mærke blev trukket tilbage, inden avisen gik i trykken, hvilket ikke bremsede offentliggørelsen.
I Hængt ud på forsiden blev hele forløbet blotlagt med en indimellem grædende Anne-Dorthe Schrøder, der til fulde fik oplevet forsideeffekten på egen krop. Ikke alene døde hendes forretning. Tusindvis af vrede forældre kastede sig over hende med had og vilde beskyldninger, og man ved snart ikke, hvad der er værst. Den mediemæssige kynisme eller den hysteriske lemmingeffekt, der altid ligger og lurer derude.
ET STORT PARADOKS er det jo, at mens tilliden til medierne blandt danskerne er nærmest rekordlav, kan disse stadig få store mængder til at reagere enslydende. Blandt andet derfor kan en forside ændre hele livsforløb for dem, den går ud over, og Søndagsavisens chefdirektør, Arne Ullum, forsøgte i programmet at finde en balance mellem anger og selvforsvar.
Hvilket mest resulterede i, at han fremstod som en lettere fortørnet bladmand, der sikkert fik bekræftet en del fordomme angående journalisters til tider vaklende moral. Man må dog have respekt for, at han overhovedet stiller op med en sådan møgsag, der i øvrigt endte med, at avisen måtte betale 750.000 kroner til Anne-Dorthe Schrøder.
DRs detektor-redaktion udfører et vigtigt arbejde med at rydde op i den store mediejungle af falske sensationer og manipulation.
Programmet, der kom til verden i 2011, er en naturlig følge i et samfund, hvor vi døgnet rundt bombarderes med påstande, og set i det lys udgør det jo et lidt trist fænomen. Et middel i medierne opfundet til at afbøde skadevirkningerne fra samme medier.
Men på en god dag kan programmet lappe på det maltrakterede forhold mellem medier og folk, der på den ene side kan synes ret usundt. Men som på den anden side ikke kan undværes.
Sørine Gotfredsen er forfatter, journalist og præst