HVIS MAN TÆNKER TILBAGE på, hvad man foretog sig, da man var 17 år gammel, er der én ting, der ligger helt fast. Man stod ikke på talerstolen foran Nobelkomitéen i Oslo og takkede for sin nyerhvervede fredspris. Det gjorde til gengæld i onsdags pakistaneren Malala Yousafzai, der som bekendt blev forsøgt myrdet af al-Qaeda, som havde fået nok af hendes kamp for, at alle piger skal have ret til skolegang.
Denne 17-årige pige er en ren lækkerbisken for alverdens medier, og scenariet var bestemt også gribende, da hun stod der med sin klare røst og - som hun selv formulerede det - talte på vegne af de 66 millioner piger i verden, der ikke får lov til at få en uddannelse. Dem, der ikke drømmer om iPads eller computerspil, men såmænd bare om et stykke papir, en bog og en blyant.
Ord som disse sætter unægtelig dansk hverdag og skolereform i relief, og man kan kun nære den største respekt for denne unge kvinde, der næsten fik tårerne frem i øjnene på studieværten herhjemme. Alt imens TV 2's Ulla Terkelsen som altid rapporterede på stedet og sagde det, langt de fleste kan sige sig selv. Nemlig, at Malala Yousafzai fra nu af vil udnytte enhver platform til at udbrede sit gode budskab.
Det kan være en overkommelig opgave at være udsendt TV 2-reporter. Det paradoksale ved det hele er bare, at synet af Malala Yousafzai også fylder én med en vis bekymring. Der kan nemlig meget vel vise sig at eksistere et stort modsætningsforhold mellem mediernes ophøjelse af hende nu og den virkelighed, der vil følge efter.
Verden hungrer efter skikkelser, der kan repræsentere håb, og vi lærte det så eftertrykkeligt med præsident Barack Obama, der også fik fredsprisen meget tidligt. Ja, så tidligt, at man allerede dengang talte om, at den ville blive en møllesten for ham, hvilket han vel endnu ikke har modbevist.
Igen er de høje herrer i Nobelkomitéen faldet for fristelsen til at være tidligt ude, og i Yousafzais tilfælde er det så sensationelt tidligt, at historien om hende måske kan komme til at tynge hovedpersonen selv til jorden. Hun kan fremover komme til at sidde i samtlige amerikanske talkshows og havne på forsiden af alverdens farvestrålende magasiner som håbets og modets skytsengel.
Og man fristes næsten til at sige, at ud over den trussel, hun må leve med fra fanatiske islamister, må hun også vare sig for en alt for tidlig mediedød. Hun er trods alt kun 17 år gammel, og man fik lyst til ved billederne af hendes stolte forældre i salen i Oslo indtrængende at bede dem om at passe godt på hende.
De må hjælpe hende til at bevare rummet til at blive rigtig voksen og finde det sted i verden, hvorfra hun kan kæmpe. Det er en hård skæbne allerede som 17-årig at blive ophøjet til den savnede heltinde, der trodsede noget af det mest ondskabsfulde, verden for tiden kender til, og lad os ikke håbe, at historien om Malala Yousafzai med øjeblikket i Oslo allerede har toppet.
Denne unge kvinde skal på mere end én måde lære at leve med sin pris.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist