Lejrlederen, der aldrig selv var på ferie som barn

Poul Christensen har brugt de seneste 15 sommerferier af sit liv som frivillig leder af feriekolonier for mindre bemidlede børn. I dag er arbejdet med de udsatte børn blevet hans levevej

Poul Christensen har skiftet jobbet som anlægsgartner ud med arbejdet som leder af feriekolonier. Privatfoto.
Poul Christensen har skiftet jobbet som anlægsgartner ud med arbejdet som leder af feriekolonier. Privatfoto. Foto: Privatfoto.

Da Poul Christensen var knægt i 1960'ernes Esbjerg var der ikke noget, der hed ferie.

Far var fisker og mor gik hjemme, så pengene var små, men det gjorde ikke det store, for sådan var det også for stort set alle de andre kammerater i klassen.

Sådan er det ikke længere. Børn, der ikke kommer på ferie, er ikke som alle andre. Og det er en af de væsentligste årsager til, at Poul Christensen har brugt de sidste 15 sommerferier af sit liv på netop det. At få børn på ferie.

Den 53-årige Esbjergenser er oprindeligt uddannet anlægsgartner, men en rygskade satte midt i livet en stopper for hårdt fysisk arbejde og bød ham skifte spor. Poul Christensen begyndte at læse til pædagog, og det var her en forstander foreslog, at han skulle melde sig til Børnenes Kontor som frivillig. Han har været på feriekoloni hver sommer siden.

”Det er svært at sætte ord på, hvad det er, der får dig til at gøre det år efter år. Men det handler vel helt grundlæggende om, at jeg kan mærke, at jeg gør en forskel for de her børn. Når de kommer et år eller to efter og siger: 'Kan du huske, da vi fiskede?', eller 'kan du huske, da vi var ude at flyve?', og jeg kan mærke, at det har betydet noget for dem, er det det hele værd,” siger Poul Christensen.

Det er en blandet skare af børn, der tager med Poul Christensen på koloni. Nogle børn kommer fra hårdt belastede familier, mens andre kommer fra velfungerende hjem, hvor der bare er for få penge eller for travlt til ferie.

”Det gælder om at sammensætte gruppen rigtigt. Det går ikke med otte bøvlede børn, der er nødt til at være nogle, der er mere fornuftige, som kan smitte af på de andre,” forklarer Poul Christensen.

Poul Christensen fungerede som lejrleder for Børnenes Kontors sommerkolonier i Esbjerg i syv år, og hans kone og to børn har været med på langt de fleste.

”Det har bare været en anden måde at være sammen på. Og vores egne børn har lært, at livet kan se forskelligt ud, og det tror jeg kun er godt,” fortæller Poul Christensen.

Og noget må børnene da have lært. For et par år siden indstillede Poul Christensens datter ham nemlig til en pris for sit mangeårige arbejde med børn, der har brug for hjælp til at komme på ferie, og Poul Christensen blev honoreret med en rejsecheck på 5000 kroner. Checken er dog aldrig blevet indløst, for Poul Christensen har ikke tid til ferie.

”Den ligger stadig i skuffen, og den er vist udløbet nu. Men det betyder nu ikke så meget, for jeg synes, at jeg har brugt mine somre rigtigt,” siger Poul Christensen, der for otte år siden konverterede sin lange erfaring med koloniarbejdet til en fuldtidsbeskæftigelse med et job som kolonikonsulent i Esbjerg Kommune. Det er nu ikke længere bare somrene, der går med at arrangere udflugter for børn, men hele året. Poul Christensen arrangerer og afholder alt fra lejrskoler for kommunens folkeskoleelever til mor-barn-kolonier for mødre, der har brug for ekstra støtte. Og sommerkolonierne står han selvfølgelig også fortsat for. Otte uger om året.

”Vi fisker, bygger drager og sejler i kano, men det væsentligste for børnene er ikke altid aktiviteterne, men den tid og det nærvær, de oplever, at de voksne pludselig har for dem. Der er ikke noget så skønt som at se et barns øjne lyse op i forundring, når man siger ja til at spille fodbold. Børn får desværre alt for ofte et nej,” siger Poul Christensen.