Utrolig vellidt og indbegrebet af en gentleman.
Sådan karakteriseres Troels Nørager, når man spørger kolleger om den teologiske lektor, hvis hele karriere er foregået inden for universitetsverdenen på Aarhus Universitet.
I andre teologiske kredse, eksempelvis på den kirkelige højrefløj, kaldes han derimod for gudløs, særligt efter han i 2008 udgav den engelske bog ”Taking Leave of Abraham” (Afsked med Abraham). Her opfordrer han nemlig folke-kirken og kristne til at gøre op med den centrale bibeltekst i Det Gamle Testamente, hvor Abraham er villig til at adlyde Gud og ofre sin søn Isak. Gud bremser først Abraham, da han rækker ud efter kniven.
Ifølge Nørager er beretningen uforenelig med et moderne demokrati og et symbol på et autoritært gudsforhold, som han mener, Jesus tog afsked med i Det Nye Testamente, og som i sidste ende kan føre til terror som angrebet på World Trade Center i 2001, hvor en af flykaprerne sammenlignede sig med Isak i sit afskedsbrev.
Tilbage i 2000 vakte Nørager også furore med sine skriverier, da han i Præsteforeningens Blad bragte et indlæg med titlen ”Gud er død, om alle mand var døde”.
”Han er ikke nogen aktivist,” som en god bekendt forklarer det, ”men fører derimod den teologiske kamp fra sit skrivebord.”
Den opsigtsvækkende titel skyldes ikke, at Nørager ser Gud som menneskets opfindelse. Men han mener, at Gud først findes gennem den menneskelige erfaring af det guddommelige.
”Derfor giver det ikke mening at have en tanke om Gud, som ikke har brug for mennesker, for der er jo kun en Gud, hvis der er mennesker, som fortæller om ham.”
Teologisk befinder han sig på den liberale fløj i bred og traditionel forstand, men vil ikke forbindes med de ”platte” udgaver, hvor kristendommen reduceres til etik, og Jesus begrænses til et moralsk forbillede. Han finder det dog nødvendigt at fortolke kristendommen ind i kulturen og nutiden og ser den ikke som en fast sandhed, der gælder i enhver tid og kultur.
Det kirkelige kender han fra sit barndomshjem i Silkeborg, hvor begge forældre var kirkeligt aktive i menighedsråd og inden for KFUM og KFUK. Selv var Nørager tidligt interesseret i filosofi og idéhistorie og læste først russisk som bifag på universitetet, mens han ventede på at opdage drømmestudiet. Det fandt han på teologistudiet, hvor hans tre år ældre søster i forvejen læste, og i en tid, hvor koryfæer som teologiprofessor K. E. Løgstrup og professor i idéhistorie Johannes Sløk underviste på Aarhus Universitet.
Han har aldrig fortrudt og heller ikke siden forladt universitetet ud over to udenlandske studieophold i 1980'erne på et halvt års tid til henholdsvis Princeton i USA og hos filosoffen Jürgen Habermas i Frankfurt. Efter sin teologieksamen i 1982 blev han ansat som undervisningsassistent og adjunktvikar. I 1985 desuden som adjunkt og i 1989 som lektor, begge inden for religionspsykologi. I 1996 tog han en doktorgrad med en disputats om det kristne hjertesprogsteologiske og religionspsykologiske betydning. I dag er han dog vendt tilbage til etikken og religionsfilosofien, som har hans største interesse.
Præstegerningen har han aldrig følt sig kaldet til, selvom flere kolleger er hjælpepræster og både hans søster, tidligere kone og svoger er præster. De teologiske tanker, som han kunne have delt fra prædikestolen, har han kunnet fortælle til de teologistuderende på universitetet. I stedet har han skabt sig en forskningskarriere. Men modsat andre forskere er han ifølge en bekendt ikke særlig optaget af at fortælle om sig selv og sin egen forskning. Derimod giver han i samtaler ”generøst” plads og tid til, at andre kan fortælle om deres interesser.
Troels Nørager bor i Aarhus og har en 25-årig datter fra sit første ægteskab samt to voksne bonusbørn fra sit nuværende ægteskab med Karin. Fritiden bruger han på golf og engelsk skønlitteratur.