Den 7. juni 2013 fremlagde en bred forligskreds anført af undervisningsminister Christine Antorini (S) den nye reform af folkeskolen. En af de aktører, som straks kommenterede aftalen, var formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, som begejstret lod forstå, at ”den nye folkeskolereform er en bredspektret pille mod de problemer, der er i den nuværende folkeskole. Jeg vil gerne rose forligspartierne for en omhyggelig og detaljeret indsats.”
Godt et år senere synes piben at have fået en anden lyd.
I går kunne dagbladet Politiken berette, at selvom Antorini har sagt, at skoledagen kun bliver til klokken 15 i de ældste klasser, kalkulerer flere skoler med undervisning til klokken 16 nogle dage. Til avisen siger Mette With Hagensen: ”Intentionen har ikke været at lave et fængsel af en skoledag til efter klokken 15. Der er en grænse for, hvor meget børnene kan holde til, og hvor meget forældrene vil acceptere.”
En god, fyldig skoledag er altså godt, men det kan blive for meget af det gode. Denne position synes formanden for de danske skolebestyrelsers fælles paraplyorganisation at dele med mange forældre, som lige nu ser med en blanding af forvirring og ængstelse på, hvilken skolehverdag der venter til august.
Selv mener Mette With Hagensen ikke, hun har skiftet holdning til skolereformen. Hun oplever blot, at den er blevet ramt af en ”skemateknisk virkelighed”, hvor børnene og reformens udmærkede intentioner er blevet underordnet den enkeltes skoles forsøg på at få kabalen med lokaler, hold og lærere til at gå op. Det er problematisk, men ikke nok til at få den grundlæggende begejstring til at forsvinde.
Begejstring og engagement er ord, den 46-årige formand hæfter på de mennesker på Skole og Forældres landsmøde og i hovedbestyrelsen, som inspirerede hende til at tage over efter Benedikte Ask Skotte i 2012. Og nogenlunde de samme ord sender samme bagland tilbage til deres førstekvinde, som altid har haft en tendens til at involvere sig, men aldrig har planlagt en karriere som organisationsleder.
Faktisk begyndte det hele med, at Mette With Hagensen, som er uddannet cand.merc. og underviser på Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg, ikke blev valgt, da hun stillede op ved kommunalvalget i hjemkommunen Varde for partiet Venstre i 2005. Da hun gerne ville have lokal indflydelse, blev det i stedet bestyrelsen på børnenes skole, Lykkesgårdskolen, hun kastede sig over. Her er hun fortsat formand, ligesom hun tidligere har modtaget valg til børnehave-bestyrelse, som tillidsrepræsentant på sit arbejde og til bestyrelsen for Varde Garden, hvor hendes børn spiller musik.
Mette With Hagensen er ikke ideolog, men søger praktiske løsninger, og selvom hun også stillede op for partiet ved det følgende kommunalvalg i 2009, er hun i dag udmeldt af Venstre.
At hun foretrækker kompromiser, udstillede hun under skolekonflikten den 24. april 2014, da hun indbød kamphanerne Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening til to timers kaffe og drømmekage i håb om at kunne få siderne til at mødes. Hagensen fik stor ros for initiativet, men konflikten var da kørt så langt ud, at en fredsløsning var umulig.
Som organisationsformand og gymnasielærer på deltid har Mette With Hagensen kun begrænset fritid i hjemmet i Varde, som hun deler med erhvervsakademilærer Per Dueholm og parrets tre børn, Emma, Hannah og Esben på 17, 15 og 11 år. Netop nu bliver den resterende tid brugt på løbetræning, idet Mette With Hagensen har sat sig for, at hun vil gennemføre Berlin Marathon til efteråret.
Til efteråret genopstiller hun også til en ny toårig periode som forældrenes formand. Om hun siden vil fortsætte, er ikke sikkert. Ældste datter går i gymnasiet og har på grund af et stort sprogtalent gået i 9. klasse på en international skole. Nummer to er skiftet til den såkaldte Da Vinci-linje for talentfulde børn på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg, og derfor er det kun sønnen, der er tilbage på Lykkesgårdskolen og dermed berettiger sin mor til at være formand for denne skoles og alle andre folkeskolers forældre.