En af de mere overskuelige udfordringer ved at være mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad er, når de modne frugter fra jordbærtræet lander i tastaturet på den bærbare computer. Upraktisk med den røde smat, men til gengæld uovertruffent at sidde i træets skygge i haven og arbejde, når sommertemperaturerne i Jerusalem stryger over de 30 grader.
Efter flere end 16 år i Mellemøsten med fast adresse i Jerusalem har Allan Sørensen efterhånden lært, hvordan han skal indrette sig for at overkomme både små og store udfordringer i et af verdens mest omtalte brændpunkter.
Den almindelige sommervarme er det letteste. Løbe- og cykeltræningen i omegnens bjerge sker i de ganske tidlige morgentimer. Salatskålen fyldes med kombinationen af feta og melon, der giver både salt og væde og skjorten får lov til at hænge løst uden på bukserne for at give en smule luft.
Det hede politiske klima er en langt mere kompliceret størrelse at tackle, men er der nogen, der kan sno sig og samtidig skaffe meningsfuld viden til glæde for sine læsere, er det Allan Sørensen. Som en af de få udenlandske journalister i regionen taler han både flydende arabisk og hebraisk, sågar persisk kan han stave sig igennem i en snæver vending. Og han har hele sin karriere igennem formået ikke blot at gå på to ben i forhold til konfliktens parter, men snarere 1000.
På så vel den israelske som den palæstinensiske side har Allan Sørensen talt med ikke blot de højst råbende og mest magtfulde.
Han har ganske vist interviewet den nu afdøde legendariske palæstinensiske leder og præsident Yasser Arafat i dennes sønderbombede hovedkvarter i Ramallah og den nu også afdøde Sheik Yassin, Hamas' åndelige leder, som sad i kørestol. Han har mødt israelske toppolitikere som Shimon Peres, Benjamin Nethanyahu og nu afdøde Ariel Sharon et utal af gange.
Men han har først og fremmest opsøgt mindretal og kritikere inden for begge lejre: siddet hos beduiner i Sinai-ørkenen, hos olivenbønder på den besatte Vestbred og sammen med israelske soldater i Golanbjergene. Han har fulgt en af de bagmænd, der sendte palæstinensiske selvmordsbombere af sted og mere end en gang udsat sig selv for betydelige risici ved at forfølge konflikten helt ind i sin kerne, også når den blev voldelig.
Det hele drevet af en nøgtern og ihærdig bestræbelse på at lægge så mange brikker for læserne i det komplicerede puslespil, som Mellemøsten er.
Tusinder af artikler i Kristeligt Dagblad har gennem årerne båret Allan Sørensens navn, siden han så småt begyndte at skrive for avisen som freelance-journalist i 1998 for senere at blive fastansat i 2000. Dertil kommer en lang række ledere med signaturen A.S. samt flere bøger.
Fælles for dem alle har været en gennemført balance og stor faglig indsigt. Dertil kommer et mundret dansk og en klar tankegang, som særligt i analyserne har formået at skabe et overblik, der ellers kan være vanskeligt opnåeligt, når det gælder Mellemøsten. Men hos Allan Sørensen falder forholdet mellem saudiarabiske oliesheikers strategiske magtinteresser og den fælles interesse med Israel i at holde Hamas på afstand pludselig på plads.
Allan Sørensen har nu rundet 40 år, og inden for de seneste 10 år er både hustru og fire børn kommet til. Det har skabt nye udfordringer for korrespondenten, som nu må forene vovemod, arbejdsiver og ansvarlighed. Den ferie, han havde lovet familien, er således (atter) blevet forpurret af krigen i Gaza, for, som Allan Sørensen siger, ”jeg kan ikke sidde roligt, når der er krig”.
Meget karakteristisk er den sidste leder fra Allan Sørensens hånd for Kristeligt Dagblad, som bringes i dagens avis, da også blevet til på den bærbare computer inde på stranden, mens børnene legede i vandet med deres oppustede delfin-badedyr. Som han lettet konstaterede, da lederen blev afleveret: ”De var der allesammen endnu”.
Fra i morgen er det læserne af Berlingske, der får fornøjelsen af Allan Sørensen. På Kristeligt Dagblad kan vi derimod glæde os over, at Nikolaj Krak er parat til at tage stafetten op.
Nikolaj Krak har været ansat på Kristeligt Dagblads redaktion i København siden august 2011, men flyttede i juni til Jerusalem som ny mellemøstkorrespondent.
Han havde planlagt en rolig start, men med krigen i Gaza fik han lynhurtigt lært Mellemøstens første lektie: alt er uforudsigeligt.
Heldigvis skal der meget til at bringe Nikolaj Krak ud af fatning, og han har allerede lært sig kunsten at skrive sine artikler på bagsædet af en bumpende bil på vej mod Jerusalem efter at have krydset grænsen fra Gaza til fods med lyden af bombenedslag i ørerne.
Måske ikke så overraskende af en journalist, som vælger at bruge ferier på at rejse til grænselandet mellem Syrien og Tyrkiet for at opsøge syriske flygtninge eller prøver at komme ind i Libyen, mens landet stadig er i kaos efter Muammar Gaddafis fald.
Nikolaj Krak er cand.com. i journalistik fra Roskilde Universitet med sidefag i religionsvidenskab ved Københavns Universitet. På redaktionen i København kender vi ham som en grundig og velskrivende journalist, der aldrig går af vejen for en faglig udfordring. Skal han slappe af, sker det helst til tonerne af Bob Dylan eller med et godt udenrigspolitisk magasin i hænderne.
Begge dele skulle det være muligt at overføre til bopælen i Jerusalem. Derimod kommer det til at knibe mere med de klassiske danske retter, som Nikolaj Krak er en stor fan af. Lykkeligvis kan han også lide hummus.