Da H.C. Andersen-prisen i går blev overrakt til Salman Rushdie, havde lektor Søren Frank en finger med i spillet. Han er formand for den faglige komité, der anbefalede, at prisen skulle gå til den kontroversielle forfatter.
Når man kaster et blik på listen over Søren Franks forskningsområder, kan det næppe overraske, at man finder overskrifter som ”Romanteori” og ”Litteratur og migration” den 42-årige lektor fra institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet er trods alt litteraturforsker. Men bevæger man sig længere ned på listen, dukker der overraskelser op ”Fodbold og æstetik” og ”Manchester United” hedder to af hans andre forskningsområder. Ikke just, hvad man forbinder med litterære studier.
Men der er en god forklaring på de sportsrelaterede forskningsaktiviteter, røber Søren Frank selv. Som yngre var han nemlig bidt af en gal fodbold. Det er han sådan set stadig, han er bare ikke længere aktiv selv og samtidig er han mangeårig inkarneret Manchester United-fan. Så da der, efter han havde færdiggjort sin ph.d. i 2006 på Syddansk Universitet, ikke umiddelbart var nogen stillinger ledige til en med hans profil, lod han sig inspirere af den professor, han havde studeret ved under et ophold på det amerikanske Stanford University. Denne havde nemlig udgivet en bog om fodbold, og det samme havde en anden god kollega fra Syddansk Universitet så hvorfor ikke lade faglighed og personlig passion smelte sammen til en bog?
Som tænkt, så gjort, og i 2008 udgav Søren Frank således bogen ”Giganternes skuldre” om fodboldklubben Manchester United, som i blandt andet Politiken blev omtalt som ”Den bog om fodbold, krævende fans altid har drømt om en dag at kunne læse”.
Bogen om de engelske fodboldhold kalder han selv for både populærlitteratur og akademisk litteratur. Og at Søren Frank selv kan finde ud af at formulere sig og for en stor del befinder sig i et akademisk miljø fremgår blandt andet i det af bogens afsnit, hvor han forklarer sine læsere, hvorfor David Beckham var en ny type kantspiller: ”Fordi hans sparketeknik på den ene side sikrer en geometrisk millimeterpræcision, mens den på den anden side bøjer rummet, så det vrides ud af dets geometriske og tredimensionelle koordinatsystem og ind i en helt fjerde dimension.”
Når Søren Frank sidder som formand for H.C. Andersen Litteraturprisens akademiske Advisory Board, der er nedsat for at sikre, at modtageren af Danmarks største litterære pris har en vis litterær substans, er det dog næppe på grund af hans fodboldanalytiske evner. Det er snarere hans mangeårige indgående kendskab til litteratur, der har gjort udslaget, og at han personligt har kunnet argumentere godt for valget af Salman Rushdie, må man formode, idet han i 2001 modtog Syddansk Universitets Guldmedalje for en prisopgave om netop den fatwa-truede forfatter.
Når Salman Rushdie er en oplagt modtager af H.C. Andersen-prisen, har det flere begrundelser, mener Søren Frank. Ikke mindst hans internationale udsyn, hans rejseperspektiv samt naturligvis den dødsdom, der hviler over ham, uden at han af den grund ser sig tvunget til at opgive sine litterære udfoldelser.
Søren Frank er vokset op på Viborg-egnen i en ikke-akademisk familie, så litteraturinteressen har han ikke med sig hjemmefra interessen for det humanistiske blev derimod vakt af en dygtig historielærer i gymnasiet.
Meget af litteraturforskerens fritid går også med at læse bøger og som han selv udtrykker det, er han så heldig at have et job, der også kan bruges som ren og skær afslapning. God litteratur bliver der sikkert også læst på turene i toget over Storebælt, for Søren Frank er trods arbejdsplads i Odense bosat i København sammen med sin kone og parrets to døtre på syv og 10 år.