Det lå ikke i de af livet uddelte kort, at Hans Otto Jørgensen skulle gøre forfattergerningen til sin levevej.
Han blev født ind i et indremissionsk miljø i landsbyen Vile i Salling, hvor Herrens ord var alt rigeligt. Han stiftede derfor ikke bekendtskab med skønlitteraturen, før han som 16-årig begyndte på HF og fik Seeberg, Blixen og Johannes V. Jensen i hænderne. Men så var han også solgt.
Der skulle dog gå mange år, før drømmen om at blive forfatter blev foldet ud. Det skete først i 1989 med romanen ”Tårnet”, der blev udgivet til flotte ord fra anmelderne.
Vejen - eller omvejen, om man vil - til forfattergerningen gik over en uddannelse som kvægbrugstekniker, og ser man på Hans Otto Jørgensen mange værker, har landbruget og livet på landet været en bro snarere end et vejbump ind i litteraturen.
Forfatterskabet har nu 25 år på bagen, og det har været præget af alsidighed. Romaner, lyrik, kortprosa og hørespil er blot nogle af de genrer, som Jørgensen har taget livtag med. Men anmelderne har stedse haft svært ved at placere hans stil, der har sit eget særpræg, som er svært at sætte i bås.
Noget af det, der optager Hans Otto Jørgensen mest, er at finde nye forfattertalenter. Han var således rektor på Forfatterskolen fra 2002 til 2009.
I dag underviser han blandt andet i at skrive på Vestjyllands Højskole, hvor han hjælper unge talenter hen imod forfatterdebuten. Skulle de vise sig dygtige nok, kan de passende udgive deres debutværk på Hans Otto Jørgensens forlag Gladiator.
Selv arbejder han for tiden på en roman med titlen ”Hjemstavn”, novellesamlingen ”Hids jer lidt ned” samt en bog med 12 forfatterportrætter.
Hans Otto Jørgensen har modtaget flere priser og æresudmærkelser, herunder den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.
/ritzau/