”I virkeligheden er forkælelse for mig at kunne gøre tingene nemt,” sagde finansminister Bjarne Corydon (S) for et par år siden i et interview med dagbladet Politiken. I øvrigt samme interview, hvor han betroede læserne, at en tur i Bilka med familien var frihed og afslapning for ham.
I dag kan man roligt konstatere, at han ikke har gjort meget for at forkæle sig selv. Efter et monumentalt slagsmål med den samlede lærerstand og et regeringssplittende opgør om salg af dele af energiselskabet DONG, står Bjarne Corydon over for sin hidtil vanskeligste opgave: At forhandle et flertal på plads for næste års finanslov.
Det ser ikke nemt ud. Men af en eller anden grund fornemmer man, at det ikke går den 41-årige finansminister på.
Magasinet Berlingske Business udnævnte Corydon både i 2013 og igen for nylig til at være Danmarks mest magtfulde person - foran blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
Netop magten har han et meget afklaret forhold til. På den ene side er han bevidst om, at magt korrumperer. ”Magt kan være noget frygteligt noget,” som han sagde i et interview med Berlingske. Og på den anden side ønsker han uden ophør at bruge magten godt - det vil for ham sige at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst.
Som uddannet i statskundskab abonnerer han i dag helt og fuldt på den dominerende tænkning på økonomernes bjerg. Det er den med, at staten er en konkurrencestat, og hvis Danmark skal klare sig, er det nødvendigt at øge udbuddet af arbejdskraft og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.
Det har været hans overordnede mål, siden han trådte til som finansminister efter valget i 2011. Bjarne Corydon har fået sine reformer og aftaler igennem, ofte sammen med de borgerlige, og han har udvist en målrettethed, som kritikere snarere kalder kynisme eller ligefrem brutalitet.
Det hårde image har fået DR's satireprogram Selvsving til at udstyre ham med tilnavnet Don Corydone med slet skjult reference til mafiabossen Don Corleone fra romanen og filmen Godfather. Kommunikationsfolk drøfter med hinanden, om tilnavnet gavner eller skader Bjarne Corydon, men skal man tro ham selv, er det højst noget, der får ham til at trække på smilebåndet.
Som leder af Socialdemokraternes sekretariat var han forud for sidste valg en af hovedarkitekterne bag Socialdemokraterne og SF's valgoplæg Fair Løsning og Fair Forandring. To oplæg, der siden blev skrottet i regeringsgrundlaget. Han indrømmede senere indirekte, at de ikke hang sammen økonomisk, efter at udspillene var blevet regnet igennem af Finansministeriets embedsmænd.
Corydons kritikere ser det som bevis for, at han prioriterer magt over ideologi. Indtil for nylig har han stået uden for de tre socialdemokratiske kaffeklubber, som deler partiets venstre-, midter- og højrefløj. Efter den voldsomme krise foranlediget af DONG-sagen gik han dog med i morgenmadsklubben, der ledes af Henrik Sass Larsen, og som udgør resterne af den gamle Nyrup-fløj. Paradoksalt nok, da Bjarne Corydon faktisk støttede venstrefløjens kandidat, Frank Jensen, under formandsvalget i 2005.
Selv vil finansministeren fastholde, at han står fast på de gamle socialdemokratiske kerneværdier, han har fået med fra barndomshjemmet i Kolding.
Både hans mor, Tove, der døde i 2008 og hans far, Arne, har været kirkeligt aktive. Som barn var han med i en kirkelig børneklub, men meldte sig ud af folkekirken, da han blev studerende.
Til den kirkelige avis Udfordringen har Arne Corydon sagt, at hans søn selv har forklaret, at han blev politisk aktiv på grund af faderens kristendom. Det var den sociale side af kristendommen, han tog med sig.
I 1998 blev han gift med Nina Eg Hansen, der i dag er direktør i Social- og Integrationsministeriet. Sammen har de fire børn, og Bjarne Corydon har jævnligt udtrykt ønske om at kunne tilbringe mere tid sammen med dem. Heller ikke på det punkt har han gjort det helt nemt for sig selv.