Når Louise Adrian i dag holder 50-årsfødselsdag, bliver det blandt andet sammen med alle de løsladte medlemmer af Fangekoret, som hun stiftede for 20 år siden. Maden leveres til gengæld af de indsatte på Vridsløselille, som er på kokkeskole i fængslet.
Faktisk er det nu 20 år siden, hun begyndte af synge med fangerne i Statsfængslet i Vridsløselille. Men de første 10 år var der ikke nogen, der opdagede det. Der er løbet meget vand gennem åen siden, og i dag har Fangekoret i de sidste ni år givet 400 koncerter i kirker, som har været fyldt til bristepunktet. Og som hun selv beskriver det, er der så meget efterspørgsel efter koret, at mange har opgivet at stå på ventelisten.
Fangekoret har blandt andet sunget ved Folkemødet på Bornholm og har også været på turné i Grønland.
Det er fangerne, der skriver teksterne, og fødselaren, der skriver det meste af musikken.
Louise Adrian er ikke vokset op i et kirkeligt hjem. Men i dag fylder troen meget i hendes liv. Hun blev døbt som 18-årig.
Men helt artig har hun ikke altid været. Louise Adrian er én gang blevet taget af politiet for at skrive graffiti på muren, der omkranser Assistens Kirkegård. Udsagnet lød: ”Falck eller Jesus?”.
Hendes mand er også i fængsel. Men det er Vestre Fængsel, og han er ikke indsat, men har stilling som fængselspræst. Hun og Erik Adrian har været gift siden 1990 og har fem børn mellem 14 og 21 år.
Louise Adrian har altid været glad for at cykle, og hun tager hver dag turen mellem Vesterbro i København og Albertslund, hvor Statsfængslet i Vridsløselille ligger, i alt 24 kilometer ud og hjem.
Som 18-årig cyklede hun med en veninde til Paris og hjem, og året efter cyklede hun 2000 kilometer rundt i det tidligere Jugoslavien, igen med en veninde.
Louise Adrian er vokset op tæt på statsfængslet i Vridsløselille, og hun er efterfølgende uddannet cand.phil i musik, hvortil kommer uddannelser som præliminær organist og i rytmikpædagogik. Før hun kom i fængsel, var hun organist i seks år ved Vigerslev Kirke i Valby, København.
Men berømmelsen som fangekorleder kom først senere, og hun har efterfølgende fået en række priser, blandt andet fik hun i 2010 200.000 kroner fra Den Georg-Bruunske Fonds Hæderspris. Hun måtte tælle nullerne på checken flere gange, før beløbet gik op for hende.
Det er svært at tro, men Louise Adrian er lidt genert, når hun er ude med Fangekoret. Og som årene er gået, er det også gået op for hende, at Fangekoret ikke ”bare” er et kor, det er snarere et redskab til at vokse og blive et bedre menneske.
Som hun har sagt til jobfisk.dk, så ville hendes karriere som korleder være slut, hvis hun havde presset de syngende fanger til, at de skulle ud i kirker og optræde og indspille cd'er.
”Så ville det være mit projekt. Ikke et fælles.”
Vagtmestrene i statsfængslet er dog ikke altid lige betaget af den energiske kvinde.
”De kalder mig nogle gange en sikkerhedsrisiko, fordi jeg ofte overser de vigtige sikkerhedsforanstaltninger.”