Moskva-guldet forfulgte ministerbilen

Selvom Ole Sohn var en afholdt erhvervsminister, blev hans meritter overskygget af historier fra fortiden i DKP. I dag fylder han 60 år

Ved sin afgang som minister fik Ole Sohn roser fra både erhvervsorganisationer og embedsværket i ministeriet. -
Ved sin afgang som minister fik Ole Sohn roser fra både erhvervsorganisationer og embedsværket i ministeriet. - . Foto: Torkil Adsersen, Scanpix.

Allerede da han gik i ottende klasse, fattede Ole Sohn sympati for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) på grund af modstanden mod Vietnam-krigen, og som taget ud af arbejderlitteraturen startede Sohn som arbejdsdreng og skibskok, efter at han havde forladt skolen. Herefter gik turen fra HF til jord- og betonarbejder og videre til en karriere i SiD, inden han i 1987 blev valgt som formand for Centralkomiteen i DKP.

Ole Sohn blev formand for et splittet parti, og hans forsøg på fornyelse i ånden fra den nytilkomne sovjetleder Gorbatjov blev mødt af modstand. I 1991 nedlagde partiet sig selv, og året efter meldte Sohn sig ind i SF, som han i 1998 blev valgt til Folketinget for.

I mellemtiden ernærede han sig som forfatter, foredragsholder og konsulent, mens pressen gravede i hans kommunistiske fortid. Frem kom historier om sovjetisk støtte til det danske parti distribueret gennem overfakturering af partiets trykkeri og kuverter med kontanter. Sohn forholdt sig til historierne, men da han som SF's gruppeformand op til folketingsvalget i 2011 styrede mod en ministerpost, blev de igen bragt på banen.

Og selvom han få måneder inde i virket som erhvervs- og vækstminister skrev en kronik i Berlingske med overskriften “DKP-tiden var en fejl”, så forstummede snakken ikke. Det frustrerede Sohn, som måtte se sit arbejde i ministeriet overskygget af skriverier, som han ikke oplevede bragte afgørende nyt på banen.

Da Villy Søvndal valgte at trække sig som formand, og der blev lagt op til urafstemning, meddelte Sohn, at han ikke ville stille op til næste valg, og at den kommende formand derfor burde se bort fra ham som minister. Han nød da et ry som en minister, der havde en oprigtig interesse i virksomheder og vækst.

Da Anette Vilhelmsen trak SF ud af regeringen efter intern uenighed om Goldman Sachs' kapitalindskud i Dong, blev det for meget for Sohn, som kaldte forløbet “det mest latterlige og pinlige”, han havde oplevet. Få dage efter skiftede han til Socialdemokraterne. Her har han nu en anonym tilværelse som gruppemedlem uden ordførerskaber.