Den hjemløse mand på jorden

Den hjemløse Daniel døde 33 år gammel foran en metrostation. Han hutlede sig igennem tilværelsen med en øl i hånden. Fotoet er af ældre dato. - Foto: Gaderummet

Når han ikke drak, var han den første til at give sin sidste tokrone til en, der behøvede den. Han virkede måske vild og voldsom, men han var i virkeligheden meget følsom.
Jannie Agerbo Pedersen

Manden, der i mandags døde på gaden i København, hed Daniel. Han blev 33 år og efterlader sig en lille søn. Hans historie begynder næsten lige så tragisk, som den slutter

Han ligger på asfalten med ansigtet mod jorden. En flig af hans sorte T-shirt er gledet op og blotter et stykke af hans maveskind. På jorden bag ham ligger en tom flaske og det, der ligner en sø af opkast.

Billedet af den hjemløse er gået medierne rundt, siden det i går kom frem, at den kun 33-årige mand omkom ved højlys dag, midt i menneskemylderet på Amagerbro Metrostation i København. Adskillige forbipasserende havde ringet efter hjælp, men ambulancen var mere end 20 minutter om at rykke ud, og da den kom frem, var manden på jorden død. Daniel hed han, og hans historie begynder næsten lige så tragisk, som den slutter.

Daniel voksede op hos en enlig mor af grønlandsk afstamning i et kaotisk barndomshjem i København, fortæller flere som Kristeligt Dagblad har talt med. Moderen drak efter sigende tæt og havde tilsyneladende svært ved at tage sig ordentligt af sin søn, så Daniel flyttede tidligt hjemmefra, men tog sin mors alkoholvaner med sig.

Jannie Agerbo Pedersen mødte ham, da de begge var bare 19 år gamle og hang ud i Gaderummet - et værested for udsatte unge, der dengang havde lokaler på Indre Nørrebro i København. Daniel drak allerede tæt, men Jannie Agerbo Pedersen faldt for hans smil og det blanke, sorte hår, som han viftede væk fra øjnene med et kort nik med hovedet.

Han var slank og stærk og fuld af energi og gåpåmod. De to blev hurtigt kærester.

”Han var en virkelig flot fyr dengang. Wauw, hvor var han smuk. Og så havde han et godt hjerte. Når han ikke drak, var han den første til at give sin sidste tokrone til en, der behøvede den. Han virkede måske vild og voldsom, men han var i virkeligheden meget følsom,” siger hun.

Da Gaderummet lukkede i 2009, fik Daniel svært ved at finde et sted at være. Det var ikke altid, at man kunne rumme ham på værestederne. Han virkede provokerende på folk, der ikke kendte ham, og kunne ikke målrette sin heftige energi eller styre sit alkoholforbrug.

”Jeg forsøgte på et tidspunkt at hjælpe ham med at komme i aktivering, men kommunen kunne ikke rigtigt hjælpe ham. De ville have, at han skulle møde op til en samtale hver måned, så de kunne tjekke hans motivation. Han mødte op igen og igen, men der skete ikke noget, og så opgav han det. Han har også gået på Nyborg Søfartsskole. Det var han glad for, men han gennemførte ikke,” siger Kalle Birch-Madsen, leder af Gaderummet, der havde sporadisk kontakt med Daniel frem til hans død.

I stedet rykkede Daniel til Amager. Han levede af småjobs - solgte blomster, gjorde lidt rent og begyndte som fast sælger af hjemløsebladet Hus Forbi. Og så blev han far til en lille dreng. Forholdet til barnets mor gik hurtigt i stykker, men faderskabet forandrede ham.

Daniel ville pludselig gerne have mere ud af sit liv og være noget for sin søn. Det var et enormt nederlag, da det ikke lykkedes. Han kunne ikke droppe alkoholen, selvom han prøvede. Inden sin død boede han på bocentret Sundholm for udsatte borgere. Han så slidt og syg ud, og på Hus Forbi var man begyndt at bekymre sig for ham.

Det var tydeligt, at alt for mange ting begyndte at gå skævt. En medarbejder fra Gaderummet, der så Daniel på gaden for bare et par uger siden, syntes, at han så ud, som om han var blevet mange år ældre på meget kort tid.

Daniel døde i mandags. Han lå livløs på gaden i måske et par timer, før et par forbipasserende reagerede. Ambulancen kom først 26 minutter efter det første opkald til alarmcentralen. Da var det for sent.