Han ville vise ”et andet Danmark”

Forhenværende ambassadør Herluf Hansen drog i 2006 til Nordafrika for på egne vegne at beklage Muhammed-tegningerne. Han mener stadig, at han gjorde det rigtige - i dag fylder den aktivistiske bornholmer 80 år

Den aktivistiske Herluf Hansen blev i sin tid ambassadør i Algeriet, fordi han ikke kunne fordrage tanken om at sidde låst fast i et ministerium i København. Han bor i dag i Lejre med sin hustru, har tre døtre og syv børnebørn. -
Den aktivistiske Herluf Hansen blev i sin tid ambassadør i Algeriet, fordi han ikke kunne fordrage tanken om at sidde låst fast i et ministerium i København. Han bor i dag i Lejre med sin hustru, har tre døtre og syv børnebørn. - . Foto: Jørn Bang-Andersen.

Det skulle udvikle sig til Danmarks største udenrigspolitiske krise i nyere tid, da Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. september 2005 trykte 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed.

Tegningerne blev bragt i ytringsfrihedens navn, men satte alligevel gang i en kædereaktion af optøjer i den muslimske verden. Alverdens medier viste i tiden efter billeder af brændende dannebrogsflag. Danske ambassader blev bestormet, og flere hundrede blev enten dræbt eller kvæstet i urolighederne.

Og midt i al postyret, som de færreste nok havde forudset, var der én mand, som besluttede, at der måtte gøres noget for komme urolighederne til livs.

Den dengang 71-årige bornholmske pensionist og tidligere ambassadør i Algeriet i perioden 1991-2000, Herluf Hansen, drog i begyndelsen af 2006 på en bodsturné for at rette op på skaderne af den krise, som havde slået skår i det danske image og ikke mindst den danske eksport.

Han formulerede en erklæring med det formål at forklare, at de ansvarlige var Morgenavisen Jyllands-Posten og ikke de danske ambassader, den danske regering - for slet ikke at tale om det danske folk. Og så rejste han ellers fra land til land og blev interviewet af alt fra nordafrikanske lokalmedier til det verdensomspændende tv-medie al-Jazeera for at få sit budskab ud til så mangle oprørte muslimer som muligt.

Han gjorde det, fordi han som tidligere ambassadør kendte den muslimske verden bedre end de fleste andre, og fordi han, som han selv siger det, ville være et eksempel på ”et andet Danmark”. Et Danmark, som beklagede én avis' afbildning af profeten.

”Jeg gjorde det, fordi jeg syntes, det var urimeligt at krænke muslimerne på den måde, og fordi jeg mente, at det kunne lægge en dæmper på optøjerne. Jeg repræsenterede mig selv og mine egne holdninger, og jeg tog af sted, fordi jeg mente, at der skulle være en dansker, som gik frem og sagde, at det ikke var os alle, der syntes, at Muhammed-tegningerne var en god idé,” fortæller Herluf Hansen lidt over otte år senere over telefonen fra sit sommerhus på Bornholm.

Daværende udenrigsminister, Per Stig Møller (K), lagde i tiden efter Muhammed-krisen afstand til eksambassadørens rundrejse. Ministeren understregede dengang over for nyhedsbureauet Ritzau, at Herluf Hansens udtalelser udelukkende var for egen regning, og at han på ingen måde repræsenterede regeringen.

For der var da også forvirring over, hvem det lige var, Herluf Hansen repræsenterede. Den algeriske avis El Watan bragte et interview med ham under overskriften ”Tidligere dansk ambassadør i Algeriet undskylder tegningerne.” Og en algerisk fjernsynskanal ville i første omgang sende et interview med ham, men da de fandt ud af, at han optrådte som privatperson, blev det ikke til noget alligevel.

Herluf Hansen fortryder alligevel intet. Selvom han er blevet kritiseret vidt og bredt, så bider det ikke på ham. For han mener, at han gjorde nytte, og at hans budskab nåede ud til millioner af muslimer og derved gydede olie på vandene.

I dag fylder han så 80 år, og han er lige så aktivistisk og egenrådig, som han hele tiden har været. Selvom han er migreret fra Bornholm, hvor han er født og opvokset, til Lejre på Midtsjælland, er han stadig aktiv i foreningen ”Bevaring af det Bornholmske Sprog”. Han kæmper for oprettelsen af en nationalpark ved Lejre, og så er han en meget aktiv læserbrevsdebattør, som til stadighed kritiserer den danske udlændingepolitik.

”Jeg har jo været embedsmand hele mit liv, og når man nu er blevet pensionist, så må man benytte sig af sin erfaring, handlefrihed og sit aktivistiske sind.”