Oversætter af Anders And og Første Mosebog

Interesse for sprog og Bibelen har været en del af hele teologisk lektor Søren Holsts studie- og arbejdsliv. Senest er de to interesser blevet forenet i hans arbejde med at oversætte bøger fra Det Gamle Testamente

Med oversættelsen af Det Gamle Testamente til nudansk forener den 50-årige Søren Holst to af sine store interesser: sprog og Bibelen. - Privatfoto.
Med oversættelsen af Det Gamle Testamente til nudansk forener den 50-årige Søren Holst to af sine store interesser: sprog og Bibelen. - Privatfoto.

Fordi Søren Holst gik og hev efter vejret, blev han som seks-årig sendt på astmahjem i Norge i flere omgange. I dag er han kendt af de fleste bibellæsere som den teologiske lektor fra Københavns Universitet, der har oversat Første Mosebog til nudansk.

For det var på det norske behandlingshjem, at Søren Holst fik sin første oplevelse af, at han fandt sprog lidt mere interessant end de fleste. Børnene på behandlingshjemmet havde fået fat i nogle norske Anders And-blade, og den seksårige Søren Holst fra Kolding var ret så fascineret af at stave sig igennem det nye sprog og forsøge at finde mening i det.

”Jeg måtte selv regne ud, at 'slik' på norsk ikke er noget, man putter i munden, men betyder 'ligesom' - og jeg havde en fantastisk oplevelse med at sidde og finde meningen i ordene,” siger han.

Har man set fjernsyn eller hørt radio de seneste par dage, vil man formentlig vide, hvem Søren Holst er, og at han har lavet mange andre oversættelser siden.

Som han selv siger, er der i løbet af de seneste to dage blevet lagt mere mærke til ham, end der er blevet i tidligere i hans 50-årige liv.

Søren Holst er en af de bærende kræfter i Det Danske Bibelselskabs oversættelse af Det Gamle Testamente til nudansk, og i forbindelse med, at Første Mosebog og Prædikerens Bog blev udgivet i går under titlerne Begyndelsen og Tænkeren, har han også været en del mere i medierne, end han plejer.

Interessen for sprog betød, at Søren Holst søgte ind på journalistuddannelsen i Aarhus. Men allerede på første semester blev han klar over, at han ikke havde interesse for journalistikken ud over formidlingsdelen.

Efter et års tid forlod han studiet til fordel for teologi på Aarhus Universitet. Han var tyvstartet med teologien under sin tid på Journalisthøjskolen, hvor han i weekenderne deltog i kurser ved Teologi for Lægfolk. Han blev cand.theol. i 1994, inden han blev ph.d. ved Københavns Universitet i 2004. Her har han været ansat som adjunkt og fra 2008 lektor ved Det Teologiske Fakultet.

Interessen for det kirkelige har Søren Holst altid haft, blandt andet fordi han er opvokset i et hjem med rødder i Indre Mission. Han kalder sig selv en ”trekvart-frafalden missionsmand”. En betegnelse, han selv opfandt, blandt andet fordi han var træt af at skulle placere sig over for andre på den ene eller den anden kirkelige fløj.

”Jeg bruger betegnelsen, fordi jeg er glad for det engagement i kirken, jeg har arvet fra Indre Mission. Men på den anden side er der mange synspunkter, jeg ikke længere deler med foreningen,” siger han.

Efter at være blevet færdig med teologistudiet søgte han en præstestilling i en københavnsk kirke og skulle derfor have en samtale med daværende biskop Erik Norman Svendsen. Her brugte Søren Holst også betegnelsen ”trekvart-frafalden missionsmand”, hvilket fik biskoppen til at bryde ud i latter. Ifølge Søren Holst svarede biskoppen: ”Er vi ikke alle det?”.

Ved siden af oversætterarbejdet bruger Søren Holst tid på at vedligeholde sit kolonihavehus ved Amager Strand, som han deler sammen med papsønnen og kæresten.