Da telefonen ringer fra Danmark, er den 25-årige elektriker og beredskabsassistent Signe Vixø Vistesen i gang med at installere aircondition og sætte lys op i en hospitalscontainer foran et hotel i Sierra Leones hovedstad, Freetown. Den unge kvinde er en af de seks personer, som Beredskabsstyrelsen har sendt til Vestafrika for at bekæmpe ebolaepidemien. Sammen med en tysk kollega arbejder hun i disse dage fra tidlig morgen til mørkets frembrud på at samle en præfabrikeret hospitalscontainer med isolationsrum, der skal bruges, hvis udsendte cubanske læger bliver smittet af sygdommen. Containeren står foran et af de hoteller i hovedstaden Freetown, der huser en del af de mere end 160 cubanske læger, der er kommet til byen for at hjælpe med at bekæmpe ebola.
I alt skal Signe Vixø Vistesen opsætte tre containere, der er præfabrikeret i Danmark og fløjet til Sierra Leone, inden hun om 14 dage vender hjem.
Til daglig arbejder Signe Vixø Vistesen for Beredskabsstyrelsen i Næstved, hvor hun uddanner værnepligtige. Hun var på kursus i Sønderjylland den første fredag i oktober, da hun blev ringet op og spurgt, om hun ville tage til Sierra Leone. Det er første gang, Signe Vixø Vistesen er udsendt til Afrika, men i maj i år var hun i Serbien i forbindelse med de store oversvømmelser.
”Man kan mærke ebolaepidemien på den måde, at der tages forholdsregler alle vegne. Der står spande med klorin næsten alle steder i byen, så man kan vaske hænder. I lufthavnen fik vi målt vores temperatur med en scanner, og det samme gør man på hotellerne. Men der er ikke noget at mærke på befolkningen. Folk i Sierra Leone er flinke og rare, og vi ser ikke syge mennesker i gadebilledet,” fortæller Signe Vixø Vistesen.
Selv er Signe Vixø Vistesen ikke bange for at blive smittet. Hun tager de forholdsregler, hun er blevet instrueret i hjemmefra. Hun holder afstand til andre mennesker, giver ikke hånd og vasker meget ofte hænder med en desinficerende gelé. Hun understreger samtidig, at hun ikke har direkte kontakt med ebolapatienter.
”Mine pårørende derhjemme tænker det værste og er bekymrede. Jeg var også bekymret, inden jeg rejste. Natten efter at jeg havde truffet beslutningen, sov jeg ikke så meget. Men spændingen forsvandt, efter at jeg var landet. Selvfølgelig er der en lille frygt og en respekt. Det tror jeg, at man skal have, så man husker at tage de rette forholdsregler,” siger Signe Vixø Vistesen.
Signe Vixø Vistesen er vokset op i Tårnby på Amager, har taget en elektrikeruddannelse og senere en HF-uddannelse. Men det lå ikke i kortene, at hun skulle udsendes som nødhjælpsarbejder. Tingene ændrede sig, efter at hun i 2013 afsluttede værnepligt. Derefter blev hun ansat i Beredskabsstyrelsen, hvor hun underviser værnepligtige i redningsaktioner.
”Da jeg startede som værnepligtig tænkte jeg: 'Jeg har det egentlig meget godt i Danmark.' Men jo mere jeg blev sat ind i arbejdet i Beredskabsstyrelsen - jo mere trak hjælpearbejdet ude i verden,” fortæller Signe Vixø Vistesen. Når den 25-årige elektriker vender tilbage til Danmark i løbet af november, får hun 21 dages karantæne. I det tidsrum må hun ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger kun opholde sig i sit hjem eller på sin arbejdsplads, men skal undgå store forsamlinger.
Signe Vixø Vistesen bor på Amager sammen med sin kæreste, der også er ansat i Beredskabsstyrelsen og for nylig har været udsendt i Kosovo. Derfor er der på hjemmefronten stor forståelse for hendes beslutning om at tage til Vestafrika.
”Det er en tilfredsstillelse, at Beredskabsstyrelsen kan hjælpe. Men som jeg siger til de cubanere, jeg møder, så håber jeg ikke, at containeren kommer i brug,” siger Signe Vixø Vistesen.