Hun var i tvivl, da hun blev spurgt. Spørgsmålet var da heller ikke et af dem, man får hver dag: ”Vil du være generalsekretær for Danmarks mere end 5000 baptister?”, lød det i telefonen.
Men den i dag 54-årige Lone Møller-Hansen endte med at sige ja. På en rejse til Grønland fik hun nemlig et prik på skulderen af Gud, som hun formulerer det. Og så var den sag afklaret. Siden har arbejdet som generalsekretær været et kald.
Et kald, som fra hjemmet i fiskerlejet Teglkås på Bornholm bringer hende vidt omkring i Danmark til 54 baptistmenigheder. Men som ofte også bringer hende ud i verden, hvor baptisterne er det største protestantiske trossamfund. Der er mere end 100 millioner baptister i verden. De danske baptister samarbejder ikke mindst med Rwanda og Burundi, hvor de støtter et projekt, som skal hjælpe børn, der er blevet forældreløse som følge af hiv og aids - og med Myanmar, hvor kirken er involveret i et ambitiøst bæredygtighedsprojekt. Jubilæumsåret er blevet brugt til at samle ind til netop de to projekter.
”Det kan godt være, det er os, der har fødselsdag. Men det er andre, der skal have gaverne,” fortæller Lone Møller-Hansen. Som dermed også indrammer et centralt aspekt ved BaptistKirkens virke: Mission og diakoni - både herhjemme og internationalt.
Da Danmarks første baptister blev døbt ved Lersøen nord for København i 1839, var det især kirke- og dåbssynet, som skilte dem fra det omgivende lutherske Danmark. Indtil religionsfriheden blev indført med Grundloven i 1849, blev børn af baptisterne, som selv praktiserede voksendåb, således tvangsbarnedøbt. I dag er det ikke længere i samme grad dåbssynet, der skiller.
”Størstedelen af danske baptistmenigheder accepterer i dag medlemmer, der er blevet døbt som børn. Vi mener fortsat, at tro går forud for dåb, men vi forkaster ikke barnedåb på samme måde som tidligere,” siger Lone Møller-Hansen.
Selv ville hun ikke døbe et barn, understreger hun. Det er nemlig for hende ikke dåben alene, men troen, dåben og efterfølgelsen i sammenhæng, der frelser.
Dåb er dog ikke længere en del af Lone Møller-Hansens dagligdag, efter at hun sidste år stoppede som præst for Baptistkirken Bornholm for at få mere tid til det tværkirkelige projekt Gospelfællesskabet Bornholm. Hele tiden at afsøge nye måder at være kirke på er blevet et selvstændigt kald for Lone Møller-Hansen, som også står i spidsen for et projekt under Dansk Missionsråd, der netop fokuserer på mission og menigheders vækst lokalt og globalt. Den mest markante vækst oplever Baptistkirken således i en menighed uden for Holbæk, der består af mere end 15 forskellige nationaliteter.
At bringe erfaringerne fra den store verden ind i en dansk kirkelig sammenhæng, som nogle gange står lidt for stille, er i dag den helt afgørende udfordring for baptisternes generalsekretær, som voksede op i en baptistisk familie i Randers, og hvis første erfaringer med baptisternes vidt forgrenede netværk af organisationer blev gjort som seksårig hos baptistspejderne i Randers.
Svarene på den store udfordring og ikke mindst energien til at tage udfordringen op finder hun ofte hjemme i Teglkås på Bornholm. Her bor hun sammen med sin mand Jesper Møller-Hansen. Sammen har de to voksne børn og to børnebørn.