For nogle år tilbage faldt Nini Theilade i sin lejlighed. Det sidste hun husker, inden hun blev fundet i en blodpøl fem timer senere, var, at hun greb efter et stoleben og sagde: ”Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø.”
Det gjorde hun ikke - og mod alle odds satte det brækkede ben heller ikke den aldrende balletstjerne ud af spillet. Efter ihærdig genoptræning på et lokalt plejehjem kunne hun genoptage sin undervisning på Skolerne i Oure på Fyn. Heldigt for de begejstrede elever, men også for ballerinaen. For livet og dansen synes nemlig uadskillelige for Nini Theilade, der i dag fylder 100 år. Hun har tidligere udtalt: ”Dansen er mit liv. Husk på, at jeg fra mit tiende år har haft det som min eneste interesse.”
Hun har en imponerende karriere bag sig. Fra hun var 14 år dansede hun solo for udsolgte huse i både Europa og USA. Som 21-årig iscenesatte hun balletter på Det Kongelige Teater i København. Hun indspillede film i Hollywood og var ballerina hos Ballet Russe de Monte Carlo. Senere drev hun balletskoler først i Danmark og siden i Frankrig.
Som 75-årig vendte hun tilbage til Danmark for at leve en rolig pensionisttilværelse i et lille bondehus på Fyn. Hun medvirkede i et par forestillinger på Odense Teater, det blev bemærket, og inden længe blev hun spurgt om at undervise på Skolerne i Oure. Og det fortsatte hun med indtil for to år siden.
Ikke kun Nini Theilades karriere og pensionsalder er usædvanlig, også hendes opvækst og vej til dansen må betegnes som særlig.
Forfatter Lone Kühlmann skrev i 2006 biografien ”Nini Theilade - Dansen var det hele værd”, der genudkommer som e-bog i anledningen af fødselsdagen. Hun siger om Nini Theilades liv, at det rummer ”ikke så lidt drama”.
Hun kom til verden i 1915 på den indonesiske vulkanø Java. Moderen var af polsk, fransk, tysk og indisk oprindelse og direkte efterkommer af maharishien af Java. Faderen var ud af dansk præstefamilie og ansat på en sukkerplantage på Java. Forældrenes ægteskab var ikke lykkeligt, og da Nini Theilade var fem år gammel indtraf en familietragedie. Den lille pige fandt sin mor i en blodpøl efter et mislykket selvmordsforsøg. Stum af chok blev hun sendt væk fra familien i pleje hos et lægepar, som tog sig af hende i et år, inden hun igen vendte hjem.
Da Nini Theilade fyldte ti år måtte familien rejse hjem til Danmark på grund af sygdom og en skrantende økonomi. Ved hjemkomsten besluttede moderen, at Nini Theilade skulle gøre den dansekarriere, hun altid selv havde drømt om. Og sådan blev det, for moderen var stædig. Datteren blev sendt til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor alt gik godt, indtil en læge så hendes fødder. De blev dømt for smalle og svage.
Men moderen lod sig ikke stoppe. Hun havde netop arvet en anseelig sum penge og flyttede resolut familien til Paris, hvor hun fandt en passende skole til sin datter. Få år efter debuterede Nini Theilade med en soloforestilling. Og resten er historie. Ifølge Nini Theilade selv historien om en kvinde, der blev elsket af en hel verden, men aldrig af sin egen mor, som hun sagde som 98-årig i en feature på P1. Her fortæller hun også om en dominerende mor, der styrede hendes liv og karriere effektivt. Som 18-årig blev Nini Theilade forlovet, men kort før brylluppet stak hendes mor af med den udkårne. Nini Theilade var fortvivlet, men mener i dag, at moderen gjorde det for at redde hendes karriere. Siden blev hun gift med hollænderen Piet Loopuyt, med hvem hun har to børn. Parret blev efter en årrække skilt, og hun giftede sig senere med Arne Buchter-Larsen.
Lone Kühlmann konstaterer efter mange og lange samtaler med Nini Theilade, at hendes liv på mange måder var forfærdeligt, men selv mener den aldrende ballerina, at dansen var det hele værd.
”Derfor blev det bogens titel og en slags overskrift på hendes liv,” siger Lone Kühlmann.
Fødselsdagen markeres i dag, hvor Nini Theilade fejres med manér på sit plejehjem, og derudover ved en række arrangementer den kommende tid på Skolerne i Oure, i Cinemateket og i Tivoli i København.
